Annonce
Sønderborg

Ladywalk udsættes til september

3500 kvinder deltog sidste år i Ladywalk i Sønderborg. Arkivfoto: Kim Holm
Den populære Ladywalk, som trækker tusindvis af kvinder på en gåtur i maj, bliver udsat til september.

Sønderborg: Det landsdækkende arrangement Ladywalk har valgt at rykke eventen til sensommeren. Mere end 55.000 kvinder gik for en god sag i 2019, deraf deltog 3500 i Sønderborg. Mandag den 25. maj skulle eventet være foregået md udgangspunkt fra SFS-Hallen.

- Som den største endagsmotionsevent for kvinder følger Ladywalk naturligvis myndighedernes anbefalinger og påbud, og vi har derfor valgt at udsætte eventen til sensommeren. Det ligger os meget på sinde at gennemføre Ladywalk og få så mange deltagere ud at gå som muligt, så vi sikrer at kunne støtte Hjerteforeningen og Psykiatrifonden, siger Ivan Mejlgaard, der er formand for Ladywalk på landsplan.

Hos den lokale arrangør Sønderborg Familie og Firma Sport er der forståelse for, at arrangementet gennemføres senere.

- Det er vigtigt for os at passe på vores deltagere, derfor bakker vi naturligvis op om at flytte Ladywalk til sensommeren, siger Ingrid Romsøe.

Ladywalk arbejder nu på at finde en ny dato samt sidste frist for tilmelding.

Det er tyvende gang, Ladywalk bliver arrangeret, og i år finder det sted i 14 byer.

I år vil Hjerteforeningen og Psykiatrifonden blive støttet med et beløb, når arrangementet er gennemført i september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce