Annonce
Tarm

Landbobanken vokser støt i et hårdt marked: - Det er da voldsomt tilfredsstillende

Administrerende direktør i Ringkøbing Landbobank John Fisker og bankdirektør Jørn Nielsen kunne onsdag morgen fremlægge et godt halvårsregnskab. Foto: Henrik Olesen
Ringkjøbing Landbobank har haft en vækst i udlånet på otte procent det seneste år. Sammen med et fald i udgifterne på syv procent, giver det endnu et solidt halvårsregnskab. Banken opdaterer i dag sit skøn for hele året til at ligge tæt på 1,2 milliarder kroner før skat.

Ringkøbing: John Fisker ryster på hovedet over tidens negative renter. Verden er ikke helt normal for tiden.

- Før i tiden kunne vi tjene et par procent på renteforskellen mellem vores indlånsrente og renten på obligationer. I dag koster det banken cirka 65 millioner på et år at have ti milliarder kroner stående i obligationer, siger den administrerende direktør for Ringkjøbing Landbobank.

Det siger sig selv, at det ikke er nemt at drive bank i sådan et marked, og mange banker har det svært for tiden. Men det gælder ikke for Ringkjøbing Landbobank, der atter kommer ud med et godt halvårsregnskab, der viser et basisresultat på 594 millioner kroner.

Banken tjener selvsagt også penge på de lave renter.

- Vi har fået mange nye kunder på realkreditsiden, og for de medarbejdere, der arbejder der, har det været en hård sommer. På ét kvartal har vi lagt ti procent af alle vores realkreditlån om, siger John Fisker.

- Vores langsigtede succes skyldes, at vi er lykkedes med at gøre hele Danmark til vores markedsplads. Og vi er utroligt glade for, at vi er lykkedes med at tage markedsandele, siger John Fisker.

I runde tal har banken haft en vækst i udlånet på otte procent til 34,5 milliarder kroner. Samtidig er banken lykkedes med at få udgifterne til at falde med syv procent, så omkostningsprocenten bliver så lav som 38,6. Egenkapitalen forrentes før skat med 17,2 procent.

- De tal giver en fantastisk robusthed. Og egenkapitalsforrentningen er den højeste i Danmark. Det er vi naturligvis rigtig godt tilfreds med, og samlet set betyder resultatet, at vi i regnskabet melder ud, at vi nu forventer, at årets resultat før skat kommer til at ligge i den høje ende af et spænd fra 900 millioner til 1,2 milliarder, siger John Fisker.

Sidste års resultat lå til sammenligning på 952 millioner kroner.

Landbobankens aktier er i øvrigt steget med omkring 100 procent siden 2012 og 50 procent siden fusionen med Nordjyske Bank.

- Det er da voldsomt tilfredsstillende. Det er ikke kursen, vi lever for. Men vi forsøger hele tiden at vokse. Og når man ser tilbage, har kursstigningen været ret kontinuerlig. Da vi fusionerede med Nordjyske Bank, betalte vi med Ringkjøbing Landbobankaktier, fordi vi gerne ville skabe én bank. Når man ser på markedet, kunne vores aktie godt være faldet. At den er steget så meget, gør naturligvis, at personale og aktionærer i både Nord- og Vestjylland er godt tilfredse, siger John Fisker.

I Landbobanken "gamle" område sidder banken på cirka 50 procent af markedet, mens det er 25 procent i Nordjylland og 3 procent på landsplan.

- Vi er stadig en lille bank, men det gør jo blot, at der stadig er god plads til at vokse, siger John Fisker med endnu et smil.

Hvis man nærstuderer regnskabet, viser første halvår i år nedskrivninger på 49 millioner, mens det tilsvarende tal for 2018 viste et plus på 2 millioner.

- Det skal man ikke lægge så meget i. Plusset sidste år var unormalt. De 49 millioner i nedskrivninger er det "normale" tal. Erhvervslivet har det generelt godt. Der er svagt stigende huspriser og ingen arbejdsløshed. Landbruget har det også fornuftigt i øjeblikket. Faktisk er det kun eksporten til Tyskland, der er lidt faldende, siger bankdirektør Jørn Nielsen.

John Fisker forventer i øvrigt ikke, at aktien hverken stiger eller falder nævneværdigt i dag.

- Det er et godt regnskab vi kommer med, men det forventer folk også, at det skal være, siger han.

Annonce

Ringkjøbing Landbobanks halvårsregnskab

Ringkjøbing Landbobanks halvårsrapport for 1. halvår 2019. Tal i millioner kroner. (Tal i parantes er for 1. halvår 2018)

Basisindtjening: 1.048 (1.011)

Samlede udgifter og afskrivninger: 405 (435)

Basisresultat før nedskrivninger: 643 (576)

Nedskrivninger på udlån m.v. -49 (+2)

Basisresultat: 594 (578)

Beholdningsresultat m.v. +33 (+93)

Særlige omkostninger: 8 (137)

Resultat før skat: 619 (534)

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce