Annonce
Sydjylland

Landboforening betaler millionbeløb til kunder efter fakturarod

Tavlen er visket ren, siger LandboSyds formand, Mogens Dall, efter at bestyrelsen har besluttet at tilbagebetale 1,5 millioner kroner til kunder efter rod med fakturaer. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
LandboSyd betaler 1,5 millioner kroner tilbage til de kunder, som kom i klemme, da den nu forhenværende ledelse fakturerede fiktive timer. Bestyrelsesformand understreger, at tavlen er visket ren.

Sag: Der er 1,5 millioner kroner på vej til de kunder ved LandboSyd, som i de sidste godt to år har fået lagt ekstratimer på deres faktura for økonomirådgivning. Det har bestyrelsen besluttet, oplyser formand Mogens Dall.

Beslutningen sker, efter at LandboSyd i sommer fyrede to direktører blandt andet som følge af rod med fakturaer. Ifølge Mogens Dall var der blevet faktureret fiktive timer for at få regnskabet til at gå op. Budgettet var dog ikke retvisende, mente formanden.

- Vi har været igennem alle fakturaer, og vi er helt sikre på, at samtlige ekstrabetalinger er kommet for dagens lys. Derfor vil vi i løbet af få dage sende en kreditnota til de berørte kunder og betragter derefter sagen som afsluttet. Vi er så sikre, vi kan være på, at vi er til bunds, og at det er korrekt, siger Mogens Dall.

Da bestyrelsen ikke var orienteret om fremgangsmåden, skal kunderne holdes skadesløse, tilføjer formanden. Også selv om de måtte have fået rådgivningsværdi for pengene.

- Det handler om, at vi ikke sætter vores troværdighed på spil. I bestyrelsen er der enighed om, at LandboSyds medlemmer og kunder skal have tillid til, at vi fakturerer korrekt og i overensstemmelse med indgåede aftaler og prisbladet, siger Mogens Dall.

Han mener ikke, at fremgangsmåden er direkte ulovlig. Han kalder i stedet faktureringen "juridisk angribelig".

Annonce

LandboSyd

  • LandboSyd har til huse ved Aabenraa og har cirka 150 medarbejdere og en årlig omsætning på knap 100 millioner kroner.
  • Virksomheden servicerer det professionelle landbrug med rådgivning indenfor økonomi, skat, strategi, planteavl, kvæg- og svineproduktion, HR, jura og miljø.

Påvirker årsresultat

Han er forberedt på, at tilbagebetalingen kommer til at påvirke LandboSyds økonomiske resultat i 2019.

- Med lidt optimisme bliver resultatet et rundt nul, forudser Mogens Dall, som ikke mener, man skal lægge for meget i de økonomiske skadesvirkninger.

- Det får ikke betydning for vores aktiviteter, for vi har en stor egenkapital at tage af, men vi melder det ud, så ejerne ved, hvad pengene er gået til. Og så kører vi ellers maksimalt videre til gavn for ejerne og landmændene. Vi ser ind i et 2020 med et fornuftigt budget, siger Mogens Dall.

LandboSyd kom ud af 2018 med et plus på to millioner kroner før skat, mens egenkapitalen blev øget til 32,2 millioner.

Opsigt

Sagen har vakt stor opstandelse i landbrugskredse. Kort efter fyringen af direktørerne i juli kunne JydskeVestkysten således afdække, at Mogens Dalls første forklaring på fyringerne ikke var hele sandheden. Han havde meddelt, at de skyldtes lyst til at gå nye veje, og at man ville slanke ledelsen. Men bag fyringerne lå altså rod med faktureringer af flere kunder. Desuden havde tre whistleblowere på vegne af otte ansatte meldt om utilfredshed med ledelsen. Mogens Dall ønskede ikke at uddybe, hvad de havde været utilfredse med.

Han bemærkede dog efterfølgende, at han måske skulle have været mere åben om den reelle årsag til fyringerne.

Nu vil formanden se fremad efter forløbet, som han erkender ikke har været "befordrende" for foreningen.

- Nu har vi ryddet tavlen helt og gjort alt, hvad der var nødvendigt. Nu kan man være helt sikker på, at troværdigheden er der. Som bestyrelse kan vi ikke gøre mere.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce