Annonce
Sydjylland

Landboforening betaler millionbeløb til kunder efter fakturarod

Tavlen er visket ren, siger LandboSyds formand, Mogens Dall, efter at bestyrelsen har besluttet at tilbagebetale 1,5 millioner kroner til kunder efter rod med fakturaer. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
LandboSyd betaler 1,5 millioner kroner tilbage til de kunder, som kom i klemme, da den nu forhenværende ledelse fakturerede fiktive timer. Bestyrelsesformand understreger, at tavlen er visket ren.

Sag: Der er 1,5 millioner kroner på vej til de kunder ved LandboSyd, som i de sidste godt to år har fået lagt ekstratimer på deres faktura for økonomirådgivning. Det har bestyrelsen besluttet, oplyser formand Mogens Dall.

Beslutningen sker, efter at LandboSyd i sommer fyrede to direktører blandt andet som følge af rod med fakturaer. Ifølge Mogens Dall var der blevet faktureret fiktive timer for at få regnskabet til at gå op. Budgettet var dog ikke retvisende, mente formanden.

- Vi har været igennem alle fakturaer, og vi er helt sikre på, at samtlige ekstrabetalinger er kommet for dagens lys. Derfor vil vi i løbet af få dage sende en kreditnota til de berørte kunder og betragter derefter sagen som afsluttet. Vi er så sikre, vi kan være på, at vi er til bunds, og at det er korrekt, siger Mogens Dall.

Da bestyrelsen ikke var orienteret om fremgangsmåden, skal kunderne holdes skadesløse, tilføjer formanden. Også selv om de måtte have fået rådgivningsværdi for pengene.

- Det handler om, at vi ikke sætter vores troværdighed på spil. I bestyrelsen er der enighed om, at LandboSyds medlemmer og kunder skal have tillid til, at vi fakturerer korrekt og i overensstemmelse med indgåede aftaler og prisbladet, siger Mogens Dall.

Han mener ikke, at fremgangsmåden er direkte ulovlig. Han kalder i stedet faktureringen "juridisk angribelig".

Annonce

LandboSyd

  • LandboSyd har til huse ved Aabenraa og har cirka 150 medarbejdere og en årlig omsætning på knap 100 millioner kroner.
  • Virksomheden servicerer det professionelle landbrug med rådgivning indenfor økonomi, skat, strategi, planteavl, kvæg- og svineproduktion, HR, jura og miljø.

Påvirker årsresultat

Han er forberedt på, at tilbagebetalingen kommer til at påvirke LandboSyds økonomiske resultat i 2019.

- Med lidt optimisme bliver resultatet et rundt nul, forudser Mogens Dall, som ikke mener, man skal lægge for meget i de økonomiske skadesvirkninger.

- Det får ikke betydning for vores aktiviteter, for vi har en stor egenkapital at tage af, men vi melder det ud, så ejerne ved, hvad pengene er gået til. Og så kører vi ellers maksimalt videre til gavn for ejerne og landmændene. Vi ser ind i et 2020 med et fornuftigt budget, siger Mogens Dall.

LandboSyd kom ud af 2018 med et plus på to millioner kroner før skat, mens egenkapitalen blev øget til 32,2 millioner.

Opsigt

Sagen har vakt stor opstandelse i landbrugskredse. Kort efter fyringen af direktørerne i juli kunne JydskeVestkysten således afdække, at Mogens Dalls første forklaring på fyringerne ikke var hele sandheden. Han havde meddelt, at de skyldtes lyst til at gå nye veje, og at man ville slanke ledelsen. Men bag fyringerne lå altså rod med faktureringer af flere kunder. Desuden havde tre whistleblowere på vegne af otte ansatte meldt om utilfredshed med ledelsen. Mogens Dall ønskede ikke at uddybe, hvad de havde været utilfredse med.

Han bemærkede dog efterfølgende, at han måske skulle have været mere åben om den reelle årsag til fyringerne.

Nu vil formanden se fremad efter forløbet, som han erkender ikke har været "befordrende" for foreningen.

- Nu har vi ryddet tavlen helt og gjort alt, hvad der var nødvendigt. Nu kan man være helt sikker på, at troværdigheden er der. Som bestyrelse kan vi ikke gøre mere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce