Annonce
Sydjylland

Landboformand frygter ny regerings grønne mål: Landbruget kan ikke følge med

Formand for Landbosyd, Mogens Dall, frygter, at en ny regering vil stille så skrappe krav til landbruget, at det bliver umuligt at opnå. Arkivfoto: Claus Thorsted
Landbruget vil gerne samarbejde med en kommende Socialdemokratisk regering om bæredygtighed og økologi fastlår formanden for Landbosyd, Mogens Dall. Men han frygter, at den nye regering strammer den grønne skrue så hårdt, at produktioner flytter til udlandet. Henning Hyllested (EL) opfordrer landbruget til at komme ind i kampen.

Krav: Når en ny socialdemokratisk regering kommer til magten med opbakning fra Enhedslisten, Radikale Venstre og SF, vil den rette det grønne lys mod landbruget. Formand for Landbosyd Mogens Dall, der stillede op til Folketinget for Venstre, frygter, at lyset bliver så skarpt, at det vil blænde de danske landmænd.

- Hvis man til OL sætter barren for højdespring til tre meter, er det ambitiøst. Men man ved samtidig, at mennesket ikke kan komme over, så nogle gider ikke engang tage tilløbet. Så hellere deltage i en anden konkurrence, hvor man rent faktisk kan komme over, siger Mogens Dall.

I en politisk aftale mellem de fire partier, der blev fremlagt onsdag og som skal danne grundlaget for det politiske samarbejde, er der formuleret en række grønne målsætninger for landbruget. Blandt andet ønsker en ny regering at fordoble det økologiske areal, indføre bindende mål for nedbringelsen af drivhusgasser og at bruge landbrugsstøtten som redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion.

Annonce

Det vil en ny regering på landbrugsområdet

Af den aftale, som Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre har offentliggjort som grundlag for det politiske samarbejde, fremgår følgende på landbrugsområdet:

  • Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser.
  • Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion.
  • En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.
  • En ny regering vil hæve ambitionerne for mere økologi i Danmark, som udgangspunkt med det mål at fordoble det økologiske areal.

Langt fra virkeligheden

Men det kræver, at kunder og teknologien følger med, understreger Mogens Dall.

- Landmænd er leveringsdygtige i alle økologi- og mærkningsordninger. Politikerne kan få al den økologi, de vil, men der mangler efterspørgsel fra forbrugerne, siger han og understreger, at det ikke kun gælder danske forbrugere, men verdensforbrugere, fordi dansk landbrug eksporterer størstedelen af sine produkter.

Derfor savner han, at aftalen mellem de fire røde partier i højere grad tænker markedskræfterne ind. Mogens Dall kalder dansk landbrug for et af verdens mest klimavenlige og understreger, at landbruget gerne vil samarbejde med regeringen om de grønne målsætninger. Men for høje ambitioner får uheldige konsekvenser, mener han,

- Med bindende mål løber man ind i en risiko for, at man politisk er så langt foran den virkelige teknologiske udvikling, at vi ikke kan følge med, selvom vi gerne ville. Der er regninger, der skal betales, og med uopnåelige mål vil produktion flytte til udlandet, hvor der er højere klimaaftryk, siger han.

Ind i kampen

Det lokalvalgte folketingsmedlem Henning Hyllested (EL) er helt sikker på, at efterspørgslen efter økologi både blandt danske forbrugere og forbrugere i Danmarks eksportlande kun vil stige i årene, der kommer i kølvandet på det store klimafokus. Han mener, at landbruget også selv har et ansvar for at påvirke forbrugerne.

Hyllested opfordrer derfor landbruget til at komme ind i kampen.

- Dansk landbrug er i øjeblikket ikke en medspiller. Hvis man stiller sig på sidelinjen, folder armene foran sig og siger, at det ikke kan lade sig gøre, så spiller man sig af banen. Det bliver ikke nemt, men man kommer ingen steder, hvis man ikke stiller ambitiøse mål, siger han.

Socialdemokratiets pressetjeneste har onsdag meddelt, at partiet ikke har nogen kommentarer til den politiske aftale, før formands- og ordførerskaber er på plads.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce