Annonce
Esbjerg

Landbrug er lokalpolitisk slagmark: Fodersiloer til debat i byråd

To høje - eller fire lavere - siloer ved Gørding blev debatteret heftigt på byrådsmødet mandag aften. På sagen er der vedlagt denne visualisering af de to høje siloer. Visualisering: Esbjerg Kommune.
To høje eller fire lavere siloer til et svinebrug i Gørding var et stridspunkt, da Esbjerg Byråd virtuelt trådte sammen mandag aften. Bakkebo Landbrug får lov at rejse 24 meter høje siloer på Tangevej.

Esbjerg Kommune: Vilkårene for landbrugserhvervet har udartet sig til lidt af en slagmark i lokalpolitiske henseende, og mandag aften var det så højden på nogle nye siloer til en svinefarm på Tangevej i Gørding, som politikerne i Esbjerg Byråd med en vis indædt iver debatterede.

Sagen er kort fortalt den, at Esbjerg Kommune for snart et år siden modtog en ansøgning om udvidelse af svinebruget på Tangevej 7 i Gørding fra Bakkebo Landbrug ApS ved Martin Lund Madsen. Udvidelsen indebærer blandt andet etablering af to fodersiloer på hver 7.200 kubikmeter, som skal placeres vest for stalden. Siloerne får en maksimal højde på 22,6 meter - dog 24 meter, når kornfremføring regnes med - og en diameter på 22,85 meter.

I Plan & Miljøudvalget ville hverken Socialdemokratiet eller SF være med til to siloer i 24 meters højde, og de to partier henviste blandt andet til landskabsanalysen, hvori det beskrives, at "siloerne på grund af deres højde, industrilignende karakter og deres sårbare placering på kanten af en lavning ned mod Ilsted Å, vil medføre en vis påvirkning af det ifølge kommuneplanen uforstyrrede og værdifulde landskab".

Imidlertid vurderede forvaltningen i forbindelse med sagen også, at siloerne med den rette placering godt vil kunne indpasses, så de landskabelige værdier ikke tilsidesættes eller forstyrres. S og SF begærede dog sagen forelagt byrådet, hvor slaget altså stod mandag aften.

Produktionsbygninger til landbrug har ændret sig siden Morten Korch. Det kan man begræde, men vi lever i 2020, så vi indretter os efter det.

Hans K. Sønderby (DF), medlem af Plan & Miljøudvalget.

Hvad skæmmer mest

På byrådsmødet, der foregik via en skypeforbindelse, da politikerne endnu ikke er gået over til fysiske møder, kom det blandt andet til diskussion om, hvorvidt to høje siloer ville være mere skånsomme for den landskabelige oplevelse end fire siloer, der ville være 4,3 meter lavere, men som ifølge forvaltningen vil påføre landbruget en ekstra udgift på mere end 360.000 kroner.

SFs Jørn Boesen Andersen, medlem af Plan & Miljøudvalget, argumenterede med, at der ikke tidligere er givet tilladelse til så høje siloer, ligesom han mente, at der nu måtte trækkes en streg i sandet - eller oppe i luften - så siloer ikke fortsætter deres himmelflugt.

- I SF mener vi ikke, at de omkring 300.000 kroner, det vil koste at etablere fire lavere siloer istedet for to høje, er vigtigere end de landskabelige værdier. Ejeren må betale, hvad det koster, sagde Boesen Andersen.

Venstres gruppeformand og medlem af Plan & Miljøudvalget, Kurt Bjerrum, slog fast, at fire siloer på rad og række - set fra hans stol - ville være noget mere skæmmende for landskabet end to høje siloer, og han påpegede, at der ikke var nogen, der på afstand ville kunne bedømme, siloerne var fire meter højere eller lavere.

- Men fire lavere siloer på rad og række kommer til at fylde og skæmme langt mere, sagde han og henviste i øvrigt til, at Ribe Biogas og Korskro Biogas har 24 meter høje siloer.

Annonce

Relativt lille beløb

Plan & Miljøudvalgsmedlem Hans Erik Møller (S) slog fast, at "300.000 kroner kan for almindelig private lyde af meget, men for et industri-landbrug er det uendelig lidt", og han skosede Venstre for at lade økonomi for den pågældende landmand veje tungere end de landskabelige værdier.

Det gad borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) ikke at høre på, og han slog fast, at beslutningen i Venstre alene var baseret på, hvad der var mindst skæmmende for landskabet - to høje eller fire lavere siloer.

Sagen endte med stemmerne 17-13 for to høje siloer og altså i Venstres, Dansk Folkepartis, Borgerlistens og De Konservatives favør. De Radikale undlod at stemme, mens S, SF og Enhedslisten blev nedstemt.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Han blev headhuntet: Nu har direktør for lille sparekasse taget stor beslutning

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Bekymret nabomor efter gårsdagens dødsulykke: Folk kører for stærkt her

Sydjylland For abonnenter

Køreskole-elever har ventet i måneder på at komme til prøve, og kørelærere har holdt krisemøde: - Vi har undervurderet situationen, erkender Færdselsstyrelsen

Sydjylland

Podere lurede kvindes oplysninger ved coronatest og tilføjede hende som ven på Facebook

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Kolding

Forpagterpar stopper efter seks år: Hvem vil overtage restaurant ved stranden?

Tønder For abonnenter

En kendt far og onkel: Nu er Andreas selv på vej frem på håndboldbanen

Esbjerg

Efter voldsomt overfald på gruppe: Mistænkte blev fundet med næsen i kokain

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Tre-årige Ayia er hårdt ramt af kræft - nu har forældrene startet en indsamling til de seje sygeplejersker på OUH

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

VEJLE For abonnenter

Trængslen på Vejlefjordbroen runder vildt tal oven på coronaen: Vejdirektoratet kan ikke skrue på flere håndtag - løsningen kan få vejlensere til at se dobbelt

Erhverv For abonnenter

Mens andre får store ekstraregninger: Trefor-kunder kan forvente stabile priser på fjernvarmen

Vejen

Diskussionen om børnecenter løb løbsk: Winnie endte med at melde sig ud af skolebestyrelse i ren frustration

Annonce