Annonce
Danmark

Landbruget er klar til at gøre R-forslag til virkelighed

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hvis pengene kommer på bordet, kan landbruget hurtigt begynde på at udtage jord, mener Landbrug & Fødevarer.

Det er særdeles positivt, at De Radikale vil have afsat en milliard kroner til udtagning af landbrugsjord på finansloven for 2020.

Sådan lyder det fra organisationerne Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, som i fællesskab fremlagde et lignende forslag i foråret.

- Udtagning af jorde vil være rigtig godt for både klima, miljø, natur og biodiversitet, så vi ser det som en klar fordel, siger Anne Arhnung, administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer.

Hun ser det som en "win-win-situation", fordi landmændene reelt gerne vil bidrage til klimaindsatsen.

- Landmændene er faktisk rigtig interesserede i at udtage jorde. Så vi har en forventning om, at vi hurtigt kan komme i gang, hvis der kommer penge på bordet, siger Anne Arhnung.

Inden 2050 vil De Radikale udtage en tredjedel af det nuværende landbrugsareal i Danmark.

Landbrugsjorden skal omdannes til skov, natur og græsenge, hvis det står til partiet. Og udtagningen af jord skal ske via frivillighedens vej, hvilket ifølge Landbrug & Fødevarer sagtens kan lade sig gøre.

Hos Danmarks Naturfredningsforening betegner man udspillet som "fuldstændig fantastisk".

- Vi ved, at det her vil have en stor klimaeffekt. Det vil også have en meget positiv indvirkning på natur og biodiversitet, fordi vi ved, at biodiversiteten har brug for mere plads til de arter, der er truet af udryddelse.

- En milliard er nok til, at vi kommer i gang. Vi ved, at landmændene står derude og er klar. De har jorde, de gerne vil give tilbage til naturen. Nu skal vi sætte det her i gang, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

De Radikale lægger op til, at udtagningen af jord i 2020 skal finansieres via en selskabsskat, mens det fra 2021 skal betales af midler fra EU's landbrugsstøtte.

Landbrug & Fødevarer ønsker ikke at forholde sig konkret til finansieringen.

- Men det er klart, at hvis det kommer til at gå ud over nogle af de betalinger, landbruget i øvrigt får til at drive landbrug, vil det være en dårlig ting, fordi det vil mindske den enkelte landmands mulighed for at investere i andre klimatiltag, siger Anne Arhnung.

De Radikale fremlægger mandag sit forslag til en finanslov for 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce