Annonce
Danmark

Landbruget er klar til at gøre R-forslag til virkelighed

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hvis pengene kommer på bordet, kan landbruget hurtigt begynde på at udtage jord, mener Landbrug & Fødevarer.

Det er særdeles positivt, at De Radikale vil have afsat en milliard kroner til udtagning af landbrugsjord på finansloven for 2020.

Sådan lyder det fra organisationerne Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, som i fællesskab fremlagde et lignende forslag i foråret.

- Udtagning af jorde vil være rigtig godt for både klima, miljø, natur og biodiversitet, så vi ser det som en klar fordel, siger Anne Arhnung, administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer.

Hun ser det som en "win-win-situation", fordi landmændene reelt gerne vil bidrage til klimaindsatsen.

- Landmændene er faktisk rigtig interesserede i at udtage jorde. Så vi har en forventning om, at vi hurtigt kan komme i gang, hvis der kommer penge på bordet, siger Anne Arhnung.

Inden 2050 vil De Radikale udtage en tredjedel af det nuværende landbrugsareal i Danmark.

Landbrugsjorden skal omdannes til skov, natur og græsenge, hvis det står til partiet. Og udtagningen af jord skal ske via frivillighedens vej, hvilket ifølge Landbrug & Fødevarer sagtens kan lade sig gøre.

Hos Danmarks Naturfredningsforening betegner man udspillet som "fuldstændig fantastisk".

- Vi ved, at det her vil have en stor klimaeffekt. Det vil også have en meget positiv indvirkning på natur og biodiversitet, fordi vi ved, at biodiversiteten har brug for mere plads til de arter, der er truet af udryddelse.

- En milliard er nok til, at vi kommer i gang. Vi ved, at landmændene står derude og er klar. De har jorde, de gerne vil give tilbage til naturen. Nu skal vi sætte det her i gang, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

De Radikale lægger op til, at udtagningen af jord i 2020 skal finansieres via en selskabsskat, mens det fra 2021 skal betales af midler fra EU's landbrugsstøtte.

Landbrug & Fødevarer ønsker ikke at forholde sig konkret til finansieringen.

- Men det er klart, at hvis det kommer til at gå ud over nogle af de betalinger, landbruget i øvrigt får til at drive landbrug, vil det være en dårlig ting, fordi det vil mindske den enkelte landmands mulighed for at investere i andre klimatiltag, siger Anne Arhnung.

De Radikale fremlægger mandag sit forslag til en finanslov for 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce