Annonce
Danmark

Landbruget er langt fra reduktionsmål: Vi kan ikke alene

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis landbruget skal nå mål om kvælstofreduktion, så skal staten og kommunerne hjælpe til, siger direktør.

Landbruget kan nå de reduktionsmål, som er sat i forbindelse med landbrugspakken fra 2015, men det kræver et samspil mellem stat, kommuner og landbrug.

Sådan lyder det fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevares viceområdedirektør for vand og natur, Anders Panum Jensen.

- Det er de tre parter, der skal spille sammen, hvis der skal leveres. Vi tænker ikke, at det er umuligt.

- Det har været sådan, at de ordninger og godkendelser, som landmændene skal have for at levere, har taget for lang tid at få. Landmændene kan ikke gøre noget, før de får grønt lys fra myndighederne, siger han.

Landbrugspakken fra 2015 betød, at landmændene fik lov til at gøde mere.

Til gengæld skulle de gennem miljømæssige tiltag som for eksempel etablering af vådområder og skovrejsning reducere udledningen af kvælstof.

Men nye foreløbige tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser ifølge Berlingske, at udledningen kun blev reduceret med 31 ton i 2019 mod en ambition på 1735 ton.

- Vi går ud fra, at når ministeriet laver rammen om sådan en indsats i landbrugspakken, så sørger de for deres egen del, nemlig at få ordningerne op at køre i det rette tempo.

- Det er ikke gået så hurtigt, som det burde, og vi har helt fra starten rykket for det. Nu er vi ved at være der, hvor problemerne med godkendelser snart er væk, så nu kan der komme hul på ketchupflasken, siger Anders Panum Jensen.

Han forsikrer, at der er stor velvilje blandt de danske landmænd.

Ifølge Altinget søgte ellers kun 40 landmænd kommunerne om byggetilladelse til et minivådområde i 2018, men det skyldes problemerne med at få godkendelser fra staten, forklarer Anders Panum Jensen.

- Landmændene skal først have godkendelse fra staten, før de kan bede kommunen om en byggetilladelse.

- Men problemerne synes at være løst nu, så vi er optimistiske. Vi oplever god vilje hos myndighederne, men det har taget lang tid, og der har været mange bureaukratiske forhindringer i at få åbnet ordningerne, siger han.

Ifølge Berlingske skal der næste år ske en reduktion på 2450 ton.

/ritzau/

Annonce
Politisk aftale om Fødevare- og landbrugspakken fra 2015
Artikel fra Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce