Annonce
Erhverv

Landbruget erkender fejl i yderligere to rapporter om oksekød

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Landbrug & Fødevarer erkender, at man i to tidligere tilfælde er gået for langt i samarbejde med universitet.

Landbrug & Fødevarer erkender, at organisationen i to forskningsrapporter om oksekød fra 2015 og 2016 har blandet sig for meget i, hvordan resultaterne skulle formidles.

Det viser en intern undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer. Den har belyst mere end 100 projekter de sidste fem år, hvor organisationen har samarbejdet med universiteter.

Den interne undersøgelse er gennemført på bagkant af en rapport fra 2018 om oksekøds klimapåvirkning lavet med DTU og Aarhus Universitet, som har affødt hård kritik.

Information har afdækket, at Landbrug & Fødevarer har haft en fremtrædende rolle i arbejdet med rapporten. Lobbyorganisationen har skrevet afsnit i rapporten og påvirket en pressemeddelelse.

Der kan ifølge organisations direktør, Anne Lawaetz Arhnung, i yderligere to tilfælde sættes spørgsmålstegn ved armslængdeprincippet.

Det gælder dels en rapport fra 2016 lavet i samarbejde med DTU, der skulle se på sammenhængen mellem indtag af kød og kræft.

Forud for offentliggørelsen af rapporten fik en medarbejder hos Landbrug & Fødevarer tilsendt et udkast til en pressemeddelelse.

Den har overskriften, "Kød kan indeholde kræftfremkaldende stoffer". Medarbejderen svarede tilbage med et andet forslag til overskriften.

- Overskrift: Hvad siger I til "Kød alene giver ikke kræft", skriver medarbejderen i en mail.

Forslaget bliver afvist af forskeren. I den endelige pressemeddelelse er overskriften, "Stoffer i kød kan være kræftfremkaldende".

Det andet kritikpunkt er en rapport om oksekøds påvirkning af klimaet fra 2015.

Den er lavet med Aarhus Universitet. Rapporten er forløber til rapporten om oksekød fra 2018, som har igangsat undersøgelsen af de mere end 100 projekter.

Af et referat fra et statusmøde i 2014 fremgår det, at Landbrug & Fødevarer er med i planlægningen af formidlingen af resultaterne.

- Første overvejelser om kommunikationen er foretaget, men afventer egentlige resultater, førend den endelige kommunikationsindsats kan planlægges, står der i referatet fra mødet, der bliver afholdt hos Danish Crown i Horsens.

Anne Lawaetz Arhnung erkender, at der i de to projekter er grund til kritik.

- I begge tilfælde har vi begået fejl. I den ene har vi gået for langt i, hvordan resultaterne skal formidles, og i den anden har vi villet ændre en overskrift.

- Det tilkommer ikke os som interesseorganisation, siger hun.

I de 100 projekter har Landbrug & Fødevarer blandt andet set på, om det har været tydeligt nok deklareret, hvilken rolle organisationen havde i projekterne.

Desuden om medarbejdere har blandet sig i forskningen og formidlingen af resultaterne.

Ifølge Anne Lawaetz Arhnung har Landbrug & Fødevarer ikke fundet tegn på, at medarbejdere har blandet sig i selve forskningen.

Landbrug & Fødevarer har for at undgå fremtidige sager ændret retningslinjerne for samarbejde med universiteter.

Det betyder blandt andet, at politiske medarbejdere ikke længere må arbejde med forskningsprojekter.

Samtidig er der lavet et kodeks for samarbejde med universiteter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce