Annonce
Indland

Landbruget om flere døde pattegrise: Ikke godt nok

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Flere døde pattegrise er ikke godt for hverken dyrevelfærd eller landmandens pengepung, siger sektordirektør.

Det er ikke godt nok, at mere end hver femte pattegris dør i svinestaldene.

Det siger sektordirektør Christian Fink Hansen fra Seges Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer.

- Hvis man kigger over ti år, så har trenden været positiv. Men det ændrer ikke på, at det ikke er godt nok, og at vi skal have gjort noget ved det.

Nye tal fra erhvervet viser, at 22,5 procent af pattegrisene sidste år døde.

Dermed stiger dødeligheden for andet år i træk, selv om en handlingsplan for erhvervet stræber efter at øge overlevelsen.

Med en svinebestand på 12,8 millioner sidste år drejer det sig om tusindvis af smågrise, som dør af eksempelvis kulde eller bliver klemt ihjel.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) kalder udviklingen "bekymrende" og "utilfredsstillende" og vil drøfte mulige tiltag med branchen.

Men ministeren sparker en åben dør ind, lyder det fra sektordirektøren.

- Det er kun i vores interesse, at så mange grise som muligt overlever. Derfor har vi de sidste ti år arbejdet målrettet med det her.

- Desværre har vi så set en mindre stigning i 2017 og igen i 2018. Det er en kurve, vi skal have knækket. Både af hensyn til dyrevelfærden og svineproducenternes økonomi.

Den gældende handlingsplan har som mål at hæve overlevelsesraten for pattegrise med én pattegris per kuld i 2020.

- Vi har hele tiden gjort opmærksom på, at målet i den plan er meget ambitiøst. Men det er et mål, som vi i tæt samarbejde med vores rådgivere har arbejdet på at komme så tæt på som muligt, siger sektordirektøren.

Dyrenes Beskyttelse ser dødeligheden som udtryk for, at svineproduktionen er blevet for intensiv.

Men det holder ikke, lyder det fra erhvervet.

- Når vi kigger ind i tallene, så kan vi ikke genkende det billede. De besætninger, der har den højeste kuldstørrelse, har også den bedste overlevelse blandt pattegrisene.

- Så det er ikke så simpelt, som nogle gerne vil gøre det til. Det betyder ikke, at vi ikke tager det dybt alvorligt, siger han.

Erhvervet har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan dødeligheden kan nedbringes.

Desuden har man indført et krav til den enkelte svineavler om en handlingsplan for at nedbringe dødeligheden.

- Vi har sat nogle initiativer i værk, som vi endnu ikke har set effekten af, siger Christian Fink Hansen.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Seges Svineproduktion
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sport

'En kæmpe fejltagelse af ledelsen': Fans er utilfredse med fyring af succestræner

Annonce