Annonce
Indland

Landbruget om flere døde pattegrise: Ikke godt nok

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Flere døde pattegrise er ikke godt for hverken dyrevelfærd eller landmandens pengepung, siger sektordirektør.

Det er ikke godt nok, at mere end hver femte pattegris dør i svinestaldene.

Det siger sektordirektør Christian Fink Hansen fra Seges Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer.

- Hvis man kigger over ti år, så har trenden været positiv. Men det ændrer ikke på, at det ikke er godt nok, og at vi skal have gjort noget ved det.

Nye tal fra erhvervet viser, at 22,5 procent af pattegrisene sidste år døde.

Dermed stiger dødeligheden for andet år i træk, selv om en handlingsplan for erhvervet stræber efter at øge overlevelsen.

Med en svinebestand på 12,8 millioner sidste år drejer det sig om tusindvis af smågrise, som dør af eksempelvis kulde eller bliver klemt ihjel.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) kalder udviklingen "bekymrende" og "utilfredsstillende" og vil drøfte mulige tiltag med branchen.

Men ministeren sparker en åben dør ind, lyder det fra sektordirektøren.

- Det er kun i vores interesse, at så mange grise som muligt overlever. Derfor har vi de sidste ti år arbejdet målrettet med det her.

- Desværre har vi så set en mindre stigning i 2017 og igen i 2018. Det er en kurve, vi skal have knækket. Både af hensyn til dyrevelfærden og svineproducenternes økonomi.

Den gældende handlingsplan har som mål at hæve overlevelsesraten for pattegrise med én pattegris per kuld i 2020.

- Vi har hele tiden gjort opmærksom på, at målet i den plan er meget ambitiøst. Men det er et mål, som vi i tæt samarbejde med vores rådgivere har arbejdet på at komme så tæt på som muligt, siger sektordirektøren.

Dyrenes Beskyttelse ser dødeligheden som udtryk for, at svineproduktionen er blevet for intensiv.

Men det holder ikke, lyder det fra erhvervet.

- Når vi kigger ind i tallene, så kan vi ikke genkende det billede. De besætninger, der har den højeste kuldstørrelse, har også den bedste overlevelse blandt pattegrisene.

- Så det er ikke så simpelt, som nogle gerne vil gøre det til. Det betyder ikke, at vi ikke tager det dybt alvorligt, siger han.

Erhvervet har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan dødeligheden kan nedbringes.

Desuden har man indført et krav til den enkelte svineavler om en handlingsplan for at nedbringe dødeligheden.

- Vi har sat nogle initiativer i værk, som vi endnu ikke har set effekten af, siger Christian Fink Hansen.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Seges Svineproduktion
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Kolding

Handicap-forum kritiserer adgangsforholdene på Kolding Sygehus: Det er for hårdt at komme ind i manuel kørestol

Kolding For abonnenter

Emilie skal flytte fra sin lejlighed på grund af rotter: - Jeg kan ikke sove om natten

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];