Annonce
Danmark

Landbruget om regeringaftale: Gode ambitioner, men vi kan ikke betale regningen

Hverken Landbrug og Fødevarer eller Bæredygtigt Landbrug er blevet klogere på, hvem der skal betale for den grønne omstilling i landbruget ved at læse den politiske aftale, de røde partier har indgået i forbindelse med regeringsdannelsen. Foto: Morten Pape
Landbrug og Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug roser den nye regerings ambitionsniveau på klimaområdet. Men organisationerne er skeptiske overfor uklarheden om finansiering og pointerer, at dansk landbrug ikke har råd til at betale regningen for den grønne omstilling.

Koster den grønne omstilling penge for landbruget, må regeringen betale. Sådan lyder meldingen fra Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer ovenpå den politiske aftale om en ny regering. Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, der står bag aftalen, er blandt andet blevet enige om at ændre i landbrugsstøtten, fordoble det økologiske areal og forpligte landbruget til at nedsætte sin CO2-udledning. Initiativerne skal være med til at løfte regeringens målsætning om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent. Men der står ikke mange ord om, hvordan de skal finansieres.

Her er svaret fra både Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer klart. De er positive overfor regeringen ambitioner på klimaområdet, men dansk landbrug har ikke økonomien til at betale regningen.

- Hvis det ender med, at landbrugspolitikken i Danmark gør, at vi er ringere stillet end vores konkurrenter, så går det her galt. Hvis man eksempelvis fjerner den direkte landbrugsstøtte, er det det samme som at hive penge ud af landmændenes konti nede i banken. Det vil sprænge landmændenes økonomiske situation, siger Martin Merrild, bestyrelsesformand i Landbrug og Fødevarer.

Annonce

Vi må ikke ende i en situation, hvor vores ambitioner er så høje, at andre lande griner af os, mens de overtager vores produktion.

Martin Merrild, bestyrelsesformand, Landbrug og Fødevarer

Forringet konkurrenceevne kan gå ud over klimaet

Hvis landmændenes økonomi rammes af en dårligere konkurrenceevne på grund af de højere danske krav, kan det i sidste ende også gå ud over klimaet, advarer organisationerne. Ifølge dem risikerer landbrugsproduktionen nemlig at flytte ud af landet til andre lande, hvor der er en mindre bæredygtig produktion.

- Vi skal lave mere grøn omstilling. Men vi må ikke ende i en situation, hvor vores ambitioner er så høje, at andre lande griner af os, mens de overtager vores produktion. Vi har en situation i Polen, hvor fødevareproduktionen stiger, og de samtidig ikke ønsker at tilslutte sig EU's klimamål. Det er ikke bare en tom trussel, det er den barske virkelighed, der allerede eksisterer, siger Martin Merrild.

Hos Bæredygtigt Landbrug påpeger bestyrelsesformand Flemming Fuglede Jørgensen også, at Danmark har en af verdens mest klimavenlige fødevareproduktioner.

- Det synes jeg, en kommende minister skal tage hatten af for. Vi vil gerne fortsætte den udvikling, vi har haft indtil nu, og hvis vi kan intensivere det, uden det går ud over produktionen, vil vi også meget gerne det. Men dansk landbrug har 350 milliarder i gæld, som det skal kunne betale af på. Hvis det, regeringen foretager sig kommer til at koste dansk landbrug penge, må regeringen betale, siger han.

Forbrugere mangler interesse for økologi

Selvom de to brancheorganisationer oplever uklarhed om finansieringen i den politiske aftale, roser de partierne for ambitionsniveauet på klimaområdet. Bestyrelsesformand Martin Merrild er særligt begejstret for, at partierne har taget Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforenings forslag om at omdanne landbrugsjord til natur med i aftalen. Samtidig ser han positivt på målet om mere økologisk landbrugsproduktion i Danmark. Men det skal ske i takt med efterspørgslen, lyder det.

- Lige nu er interessen for økologi større ved landmændene, end den er ved forbrugerne. Det værste der kan ske for en økologisk landmænd er, at der bliver overproduktion, så de ikke kan få de ikke kan få den pris for varene, de har brug for, siger bestyrelsesformanden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sydjylland

Efter økonomisk rygstød: Nu håber Esbjerg-center at tiltrække unge forskere

Annonce