Annonce
Indland

Landbruget om tørkehjælp: Vi vil ikke nøjes med en check

Landbruget er ikke interesseret i hverken støtte eller lån - de vil have lavere skat, siger formand for Landbrug og Fødevarer Martin Merrild. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali

Landbrug og Fødevarer er ikke interesseret i statsstøtte eller -lån. De vil bare have skatten ned.

Krisehjælp: Regeringen arbejder med forskellige modeller for økonomisk tørkehjælp til landbruget: Bl.a. afskaffelse eller udskydelse af jordskat, direkte, akut statsstøtte, statsgaranterede lån og lempelse af kontrolgebyrer.

- Hvilken model foretrækker landbruget?

- Klart det, der vil give langvarig forbedring af konkurrenceevnen: Afskaffelse af jordskatten, siger Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer.

- Det lugter lidt af, at I vil bruge tørken til at fjerne en skat, I altid har været utilfreds med?

- Vi vil ikke stå med hatten i hånden, men vil have en fair konkurrencesituation forhold til andre lande. Vi beder ikke om en check, men om bedre forhold.

- For den enkelte landmand er jordskatten en lille del af økonomien - i gennemsnit betales der 8000 kroner om året. I fortæller, at tørken koster landbruget 6,4 milliarder. Hvorfor går I så hårdt efter denne skat?

- Det er et udtryk for vores beskedenhed. Man skal huske, at vi selv bærer hovedparten af tabet for denne tørke.

- Vi taler meget om et dårligt år, men glemmer, at I havde et rekordår i 2017. Burde det ikke have polstret jer?

- Jo, men vi har haft tre store kriser på ti år, finanskrisen, russisk boykot og nu tørken. Det sætter især yngre landmænd, der har udvidet, i en svær situation.

- Kan I ikke nøjes med en udskydelse af jordskatten?

- Nej, fordi det er en urimelig skat, der giver os ulige vilkår i forhold til andre lande.

- Er det også fordi, en udskydelse dybest set er et statslån, og landbruget i forvejen er hårdt tynget af gæld?

- Det vil netop give landbruget en højere gæld, og det har vi absolut ikke brug for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce