Annonce
Indland

Landbruget om tørkehjælp: Vi vil ikke nøjes med en check

Landbruget er ikke interesseret i hverken støtte eller lån - de vil have lavere skat, siger formand for Landbrug og Fødevarer Martin Merrild. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali

Landbrug og Fødevarer er ikke interesseret i statsstøtte eller -lån. De vil bare have skatten ned.

Krisehjælp: Regeringen arbejder med forskellige modeller for økonomisk tørkehjælp til landbruget: Bl.a. afskaffelse eller udskydelse af jordskat, direkte, akut statsstøtte, statsgaranterede lån og lempelse af kontrolgebyrer.

- Hvilken model foretrækker landbruget?

- Klart det, der vil give langvarig forbedring af konkurrenceevnen: Afskaffelse af jordskatten, siger Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer.

- Det lugter lidt af, at I vil bruge tørken til at fjerne en skat, I altid har været utilfreds med?

- Vi vil ikke stå med hatten i hånden, men vil have en fair konkurrencesituation forhold til andre lande. Vi beder ikke om en check, men om bedre forhold.

- For den enkelte landmand er jordskatten en lille del af økonomien - i gennemsnit betales der 8000 kroner om året. I fortæller, at tørken koster landbruget 6,4 milliarder. Hvorfor går I så hårdt efter denne skat?

- Det er et udtryk for vores beskedenhed. Man skal huske, at vi selv bærer hovedparten af tabet for denne tørke.

- Vi taler meget om et dårligt år, men glemmer, at I havde et rekordår i 2017. Burde det ikke have polstret jer?

- Jo, men vi har haft tre store kriser på ti år, finanskrisen, russisk boykot og nu tørken. Det sætter især yngre landmænd, der har udvidet, i en svær situation.

- Kan I ikke nøjes med en udskydelse af jordskatten?

- Nej, fordi det er en urimelig skat, der giver os ulige vilkår i forhold til andre lande.

- Er det også fordi, en udskydelse dybest set er et statslån, og landbruget i forvejen er hårdt tynget af gæld?

- Det vil netop give landbruget en højere gæld, og det har vi absolut ikke brug for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Rådyr skyld i færdselsuheld

Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce