Annonce
Varde

Landbruget ryster på hovedet over udsigt til milliardregning til nye gylletanke

MILJØ: De nye gyllevinde om, at alle gylletanke tæt på vandløb og søer skal væltes, kan virkelig få næseborene til at udvide sig hos Claus Christensen, formand for Sydvestjysk Landboforening. Som en anden vred tyr fnyser han over forslaget.

Et forslag som er kommet på bordet hos forligskredsen (V, K, DF, R), der ønsker at sætte en stopper for gylleudslippene, som hvert år lægger vandløb øde for liv.

– Det er helt til Klodshans. Og det er da noget af en udgift, siger en hovedrystende Claus Christensen.

Der er anslået 3.000 gylletanke, der liggere tættere end 100 meter fra et vandløb eller sø. Og det er disse gylletanke, som forligskredsen nu diskuterer, og om de skal fjernes helt senest om fem år.

En ny gylletank koster let landmanden en million kroner. Og det vil give landbruget en samlet regning på tre milliarder, hvis alle gylletanke tættere end 100 meter fra vandløb eller søer skal erstattes.

– Det kan godt se ud til, at der er gået mere politik i det end sund fornuft, siger Claus Christensen.

Læs mere i JydskeVestkysten ellerr e-avisen tirsdag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce