Annonce
Vejen

Landbruget slipper ikke for udfordringer

Ifølge kreditdirektøren vil landbruget fortsætte med at møde svære beslutninger både på kort og lang sigt. Foto: Frøs Sparekasse
Der er udfordringer, så langt øjet rækker, for dansk landbrug, som står overfor flere store knaster, hvis det skal fremtidssikres, vurderer Frøs-direktør.

Vejen Kommune: Selvom priserne på mælk og særligt svin er gunstige i øjeblikket, så er der fortsat grund til at være varsom med optimismen på landbrugets vegne. Den gennemsnitlige indtjening for landmænd er således stadig overordnet set på et relativt lavt niveau.

Sådan lyder budskabet fra Jan W. Christensen, som er kreditdirektør på Frøs Sparekasses hovedkontor i Rødding, hvor han til daglig tager sig af kreditvurderinger til bankens større landbrugskunder i blandt andet Vejen Kommune og i øvrigt lægger pengeinstituttets overordnede linje på området.

Han hæfter sig ved, at priserne på landbrugsvarer kan svinge meget fra år til år, og at det derfor er en god idé at tænke langsigtet i tide.

- I en periode som nu er det vigtigt at holde igen med investeringer og få afdraget på gæld, så de står bedre rustet, når priserne igen falder til et normalt eller meget lavere niveau. Det kan hurtigt ændre sig, siger han.

Priserne har det således med at svinge op og ned, men ifølge Jan W. Christensen er der en tendens til, at priserne på lang sigt er nedadgående, som betyder, at landmændene er på evig jagt efter effektiviseringer og forbedringer.

Annonce

I en periode som nu er det vigtigt at holde igen med investeringer og få afdraget på gæld, så de står bedre rustet, når priserne igen falder til et normalt eller meget lavere niveau. Det kan hurtigt ændre sig.

Jan W. Christensen, kreditdirektør Frøs Sparekasse

Klimakrav og dårligt vejr

Dertil kommer det stigende fokus på klima, hvor mange politikere forventer, at landbruget tager en stor del af ansvaret for at sænke det danske CO2-aftryk.

For hvis kravene til landbruget i for høj grad forstærkes yderligere, kan det ifølge Jan W. Christensen medvirke til, at nogle af de i forvejen pressede landmænd må forlade erhvervet. Landbrugets fremtid i Danmark er således meget påvirket af de politiske rammer, der besluttes.

- Hvis man fra politisk side ønsker at skrue ned for landbrugsproduktionen på grund af hensyn til klima og miljø, så bliver det svært at bevare den førerposition, som vi på mange måder har i dag, siger han og tilføjer.

- Men hvis rammebetingelserne er fornuftige, så mener jeg godt, at man kan bevare en god og relativt klimavenlig landbrugsproduktion i landet.

Udfordringerne er i det hele taget mange, og vejret har ikke ligefrem været en medspiller i det forgangne år, da 2019 var meget tæt på at blive det vådeste år nogensinde målt i Danmark. Det har mange marker naturligvis kunnet mærket.

- For nogle landmænd kan det løbe op i relativt mange penge, som vil belaste regnskabet for 2019, da oversvømmede marker kræver ekstra såning. Det er dog min vurdering, at tørken i 2018 var værre for landmændene end de våde perioder særligt sidst på året i 2019, siger han.

Manglende generationsskifte

Et sidste væsentligt punkt, som Jan W. Christensen hæfter sig ved, er udfordringer med generationsskifte. Gennemsnitsalderen for landmænd er ifølge direktøren relativt høj og voksende år for år, og det er ikke ligefrem let at sælge en dyr bedrift videre til en yngre generation.

- Som ung landmand er det jo ikke nok at have sparet en halv million op på en etableringskonto, hvis man ønsker at købe en ejendom til 50 millioner kroner, siger han.

Belært af tab under finanskrisen er pengesektoren inklusiv Frøs ekstra tilbageholdende med at finansiere unge landmænd, da risikoen ifølge direktøren er relativt stor.

I grove tal er det hans vurdering, at en tredjedel af landbrugsbedrifterne i Syd- Sønderjylland er meget sårbare overfor modgang, mens en tredjedel midt på skalaen sagtens kan klare sig her og nu, men vil møde udfordringer på den lange bane. Resten har gode tal og vil formentlig fortsat have det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce