Annonce
Danmark

Landbrugspakkens grønne slagnummer skuffer igen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
På andet år skuffer de miljøtiltag, der skulle sikre, at den omdiskuterede landbrugspakke leverer grønt plus.

Der er fortsat lang vej, når det kommer til at indfri de grønne ambitioner, der blev aftalt i forbindelse med landbrugspakken fra 2015.

Håbet var, at blandt andet øget skovrejsning og anlæg af vådområder ville fjerne 1735 ton kvælstof fra naturen i 2019.

Men ved udgangen af november havde de grønne tiltag i den omdiskuterede landbrugspakke kun fjernet 31 ton.

Det viser foreløbige tal fra Miljø- og Fødevareministeriet ifølge Berlingske.

Landbrugspakken fra 2015 indeholdt en byttehandel: Landmændene fik lov til at sprede mere gylle, som kunne skade vandmiljøet.

Til gengæld skulle de blandt andet plante mere skov og anlægge vådområder, der kunne reducere udledningen af kvælstof.

Men for andet år i træk er tiltagene altså ikke i nærheden af at nå de reduktionsmål, der var ventet af politikerne bag loven.

Fristen for at nå det endelig mål er sat til 2021.

Ifølge Stig Markager, professor i økologi ved Aarhus Universitet, tegner de foreløbige tal et klart billede.

- De viser, at den ordning, der var en del af landbrugspakken, ikke virker, siger han blandt andet til Berlingske. Han mener, at et af problemerne er, at ordningen er frivillig for landmændene.

- Og så gør landmændene det kun, hvis kompensationen overstiger udbyttet af at dyrke jorden, siger han.

I interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer er man ikke overrasket over, at reduktionen ikke er højere.

- Processen med de kommunale vådområder har været lang og besværlig, og der skal bruges flere år på planlægning, siger viceområdedirektør for vand og natur Anders Panum til Berlingske.

Han understreger dog, at han har tiltro til, at man når reduktionsmålet i 2021.

Venstre står stadig helt på mål for landbrugspakken, siger partiets fødevare- og landbrugsordfører, Erling Bonnesen, til Ritzau søndag.

- Det skal ses i en helhed over perioden 2019-21, så man kan ikke konkludere endeligt, før perioden er gået.

- Landmændene vil gerne etablere minivådområder, men de kan ikke få det igennem godkendelsessystemerne, og det kan man ikke klandre dem for, siger han.

Venstre sad alene i regering, da landbrugspakken blev vedtaget med daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i spidsen. Hun har søndag ikke ønsket at stille op til interview, men henviser til Erling Bonnesen.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) skriver i en e-mail, at landbrugspakken har været "helt urealistisk at leve op til".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce