Annonce
Sydjylland

Landdistrikter jubler over millionstøtte til forskningscenter

En fast bevilling til Center for Landdistriktsforskning er vigtig for at sikre en vidensbase og en rød tråd i forskningen på området, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard. Arkivfoto: H.C. Gabelgaard
Der er brug for arbejdsro og en rød tråd i forskningen på landdistriktsområdet, og derfor er det godt, at politikerne nu har givet Center for Landdistriktsforskning en ny fast bevilling, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Millionstøtte: Tirsdagens politiske aftale om at tilbageføre en bevilling på 1,5 millioner kroner til Center for Landdistriktsforskning vækker begejstring hos Landdistrikternes Fællesråd.

- Det er rigtig glædeligt, at det pres, vi har forsøgt at lægge, bærer frugt, siger formand Steffen Damsgaard, der mener, at bevillingen er altafgørende for at opretholde en vidensbank og vis kvalitet i forskningen på området.

- Det er vigtigt, at der er et forskningsmiljø med en fast bevilling, så har man har en base, der kan fastholde medarbejdere, er klar til at agere hurtigt, når noget skal undersøges, og som kan sikre en rød tråd, siger han og understreger, at det er godt, at Center for Landdistriktsforskning får ro til at arbejde uden at være afhængig af bevillinger til enkeltprojekter.

Hvorfor mener du ikke, at man får lige så god forskning ved at sende pengene i konkurrence og lade de bedste projekter vinde?

- Fordi det er så lille et forskningsområde, risikerer man et meget fragmenteret forskningsarbejde. Universiteter og forskningsinstitutioner ville byde ind på baggrund af de folk, de har nu og her, og vi ville miste basisviden og en rød tråd, siger Steffen Damsgaard, der i øvrigt glæder sig over, at Videncenter for Landdistrikter i den politiske aftale har fået 100.000 kroner til at formidle viden og forskningsresultater.

Bevillingen på 1,5 millioner kroner er en halv million kroner mindre end de to millioner kroner, som Center for Landdistriktsforskning fik indtil 2017. Steffen Damsgaard håber, at det lykkes centeret at finde den sidste fjerdedel fra andre faste bidragsydere. I 2018 og 2019, hvor centeret helt eller delvist har været uden fast bevilling, har SDU holdt hånden under centeret rent økonomisk.

JydskeVestkysten forsøger at få en kommentar fra stedfortrædende centerleder Gunnar Lind Haase Svendsen.

Annonce

Sagen kort

  • Siden 2001 har Center for Landdistriktsforskning forsket i de udfordringer og problemstillinger, som præger landets yderområder.
  • I 2017 fjernede daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) en årlig støtte på to millioner kroner med virkning fra 2018, fordi regeringen ville konkurrenceudsætte forskningen på landdistrikter.
  • Det fik ledelsen på Center for Landdistriktsforskning til at frygte lukning.
  • I 11. time stillede Christian Rabjerg Madsen (S) sammen med to partifæller et modforslag om at bevare bevilling. Det blev dog nedstemt med Dansk Folkeparti som tungen på vægtskålen.
  • Nu har et bredt flertal besluttet at give centret en ny bevillling på 1,5 millioner kroner.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce