Annonce
Læserbrev

Landdistrikterne i Vejen Kommune er vigtige

Læserbrev: I Vejen kommune er cirka halvdelen af befolkningen bosat i landdistrikterne. Derfor er der et ønske fra Konservative og da især fra mig, som har landdistrikterne kær, at de opprioriteres i de budgetforhandlinger, der ligger og venter om kort tid.

Jeg ved, i kraft af, at jeg også er medlem af landdistriktsudvalget i Vejen kommune, at der sker mange spændende ting, der er skaberkraft og masser af initiativ uden for bycentrene. Det kan sagtens mærkes og høres, når der er årlige møder med lokalrådene. Det spirer og gror i landdistrikterne og det skal Vejen kommune blive ved med at understøtte. Dels i form af direkte støtte til landdistriktspuljen, som jeg, som minimum ønsker bevaret i sin nuværende form, og meget gerne forhøjet. Dels indirekte ved fortsat at søsætte bosætningskampagner og andet, således der skabes omtale og gode historier omkring det at bo i landdistrikterne.

Vejen kommune har en forpligtelse til at gøre noget for, at de små samfund ikke syner hen. Der skal fortsat være en pulje til nedrivning af faldefærdige ejendomme. Gamle faldefærdige ejendomme skæmmer og giver ikke unge familier lyst til at flytte ud på landet.

Endvidere skal der sikres gode skoleveje også ude i de mindre befolkede områder. Et nyt spændende og sikrere vejforløb er 2 minus 1 veje. Her sænkes hastigheden og de bløde trafikanter vil få deres “egen “ bane. Det er en løsning, der er billigere end at anlægge en cykelsti. Dette kunne være en god løsning flere steder i kommunen, såsom Vestre Maltvej mellem Brørup og Malt eller Nyvej mellem Lintrup og Foldingbro.

Det er derfor stadig et stærkt ønske fra den Konservative byrådsgruppe, at vi fortsat afsætter midler til cykelstier rundt om i kommunen. Det er til stor gavn for de bløde trafikanters sikkerhed, for miljøet og for vores allesammens sundhed.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce