Annonce
Kolding

Landerupgård bliver bosted for psykisk syge

I løbet af det kommende års tid bliver Landerupgård 20 psykisk syge menneskers hjem. De første rykker ind i løbet af efteråret. Arkivfoto: Søren Gylling.
Ekkofonden har lejet Landerupgård for at åbne dørene for omkring 20 mennesker med psykiske udfordringer. Omgivelserne er perfekte, siger direktør Annette Solskov.

Kolding: Så er der nyt liv på vej ind på Landerupgård ved Sdr. Vilstrup, som for snart 150 år siden startede som opdragelsesanstalt og senest har været på tale som hjemsted for et julemærkehjem.

Nu har ejerne, som købte Landerupgård af Kolding Kommune for halvandet år siden, nemlig indgået en lejeaftale med den landsdækkende fond Ekkofonden, som vil forvandle den gamle institution med de mange spredte huse i den smukke natur, til et botilbud for borgere med psykiske udfordringer.

Ekkofonden overtager Landerupgård 1. august, og fagdirektør Annette Solskov forventer, at omkring 20 borgere vil have fundet sig til rette i bygningerne i løbet af det kommende år. Lige nu mangler blot Socialtilsynets godkendelse af projektet.

Annonce
Vi vil gerne være gode venner med vores naboer, og vores erfaring er, at hvis vi er åbne og fortæller tingene, som de er, så er folk utroligt søde og positive.

Annette Solskov, fagdirektør, Ekkofonden

Perfekt match

- Det er et utrolig smukt og spændende område på 11 hektar, som med sine 5000 kvadratmeter bygninger rummer et hav af muligheder, siger Annette Solskov. Hun kalder Landerupgård "som skabt til det socialpædagogiske arbejde med udsatte borgere".

I første omgang tages to af de tre klyngehuse i parken i brug til botilbud. Hvert af husene udgør sin egen lille klynge, der består af et stort alrum med en pejs i midten og tre-fire lejligheder i tilknytning til alrummet.

Der findes også sportshal og en række værksteder på Landerupgård, hvor Ekkofonden ligeledes vil have en administration og faciliteter til personalet, som er til stede døgnet rundt. Der bliver ansat sygeplejersker, socialrådgivere, sosu-assistenter og pædagoger på Landerupgård.

- Et af Ekkofondens kendetegn er små boenheder og en personalenormering, som er tilrettet den enkelte. Det matcher fuldstændig med forholdene på Landerupgård, hvor de enkelte huse kommer til at fungere som små enheder med få borgere, siger Annette Solskov.

Det er mennesker med en psykiatrisk diagnose som skizofreni, borderline og ADHD eller mental retardering, som kommer til Landerupgård, hvor det daglige arbejde med at hjælpe og træne den enkelte borger kommer til at fylde. Nogle vil gå i skole eller på arbejde i dagtimerne, mens andre vil opholde sig på Landerupgård hele dagen. Målet er, at borgerne med tiden skal kunne flytte ud i egen lejlighed.

Åbent hus

Annette Solskov fortæller, at Ekkofonden altid gør meget ud af at samarbejde med lokalsamfundet ved sine bosteder, som fonden har yderligere 10 af rundt omkring i Danmark.

- Vi vil gerne være gode venner med vores naboer, og vores erfaring er, at hvis vi er åbne og fortæller tingene, som de er, så er folk utroligt søde og positive. Vi vil også holde åbent hus for vores naboer, siger hun.

Det var den lokale entreprenør, Jan Daugaard, der købte Landerupgård af Kolding Kommune i 2017, som han nu ejer sammen med Niels Jørgen Jørgsen.

- Jeg er bare glad for, at det dejlige sted bliver brugt til noget fornuftigt, og Ekkofonden får nogle fine forhold, siger han.

Klyngehusene er de perfekte rammer for Ekkofondens virke, siger fagdirektør Annette Solskov. Arkivfoto: Søren Gylling.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce