Annonce
Læserbrev

Landets bedste erhvervskommune

Læserbrev: Der var indkaldt til orienteringsmøde, men der blev fokuseret på kommunens udnævnelse til landets mest erhvervsvenlige.

Holder borgmesteren hånden over eller under erhvervslivet? Alle medier fokuserer på, at borgerne var mødt op for at fejre udnævnelsen til den mest erhvervsvenlige kommune. Nej, alle (?) borgere var mødt op for at blive orienteret om bygge-, anlæg- og trafikplanerne for midtbyen. Vi var alle (jeg selv inklusive) indkaldt under falske omstændigheder.

Kopi: "Tirsdag morgen fra klokken 7.30 står Billund Kommune klar med folk og kort, der fortæller om tidsplanen for anlægsarbejderne" kopi slut. Måske var der ikke mødt så mange op, hvis indkaldelsen var sandfærdig.

Nu vil nogen sige, der var hængt plancher op, og vi bare kunne spørge. Medierne beviser bare, hvor fokus lå, og det var ikke på bygge-, anlæg- og trafikplanerne.

Jeg ønsker endnu engang Billund Kommune, ansatte og beboere tillykke med udnævnelsen til landets mest erhvervs venlige kommune. Jeg ønsker også, der inden længe bliver indkaldt til et orienteringsmøde, hvor vi borgere kan blive oplyst om bygge-, anlæg- og trafikplanerne for midtbyen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce