x
Annonce
Billund

Landevejenes farende svende mødes i Vorbasse: - Der er ikke mange af os tilbage

Fuzzy til venstre og Juul til højre. Foto: John Randeris
Intet Vorbasse Marked uden landevejenes farende svende, der med deres barnevogne og karakteristiske udseende er blevet en del af markedets historie.

Vorbasse: De er der hvert år på Vorbasse Marked, og de er meget genkendelige med deres emblemfyldte tøj og dekorative barnevogne. Det er naturligvis landevejenes farende svende eller vagabonder, der er tale om. På en grøn plet på Hovborgvej markeret med en blå snor, dér holder de til. Små telte er sat op, og der holder en enkelt sølvgrå stationcar. Det er Langebens, og bilen kaldes ’vagabondexpressen'. Der holder også to tuktuk’er parkeret. Barnevognene er også at finde, og uden for det store grønne 8-mands telt sidder vagabonderne i en rundkreds og hygger.

- Vi sover fire derinde, forklarer Langeben, der også kaldes ’Kronprins’.

- Og der er ikke plads til flere, indskyder Juul.

Lige nu er de omkring otte, men i løbet af ugen skal flere gerne komme til.

- Vi bliver nok omkring 20, siger Guldspurven.

Annonce

Et ordsprog siger, at efter 3 dage lugter fisk og vagabonder

Langeben, landevejsridder

At dø i en vejgrøft

På græsset i midten står nogle kasser med øl.

- Når de står, som de gør der, siger vi, at de er ’sat på bordet’, og så må alle tage af dem, forklarer Fuzzy, der har været vagabond i cirka 20 år.

Langeben begyndte for 20 år siden, men stoppede så for at begynde nogle år senere. Han har siden hen vandret på de danske landeveje i omkring otte år.

- Jeg begyndte, da jeg vågnede i morges, siger Juul med et grin.

Fælles for flere af vagabonderne er, at de på et tidspunkt blev en del af ’systemet’ på grund af sygdom, arbejdsløshed eller andet. Men på et tidspunkt fik de nok af aktivering og at blive flyttet rundt i systemet. Fuzzy fortæller blandt andet, at han formåede at forsvinde fra systemet.

- Efter tre år som vagabond mødte jeg en gadearbejder, der mente, jeg skulle have bistand, men de kunne ikke finde mig i systemet, fortæller han.

Vagabonderne går både sommer og vinter.

- Om vinteren ligner jeg en hel Michelin-mand, siger Fuzzy med et grin og viser med armene, hvor meget tøj, han har på i den kolde tid.

- Det værste er, når vandet i ens vandflaske er frosset til is.

Han fortæller også, at han endda måtte grave sig ud fra sit telt, fordi der var så meget sne ude foran.

- Jeg kommer til at dø i en vejgrøft, siger indskyder Juul med et næsten højtideligt tonefald.

- Jeg har kræft, og lægerne gav mig et halvt år at leve i. Det er 30 år siden!

Vagabondernes principper

Vagabonderne mødes fire til fem gange om året på de forskellige markeder rundt omkring i landet. De kommer også på Hjallerup Marked, hvor navngivningen finder sted. Selve dåben (med øl) foregår dog ved Egeskov. Når en vagabond er døbt, er han eller hun endegyldigt en del af fællesskabet.

Der er ingen traditioner forbundet med Vorbasse Marked, men derfor er det stadig af en vis betydning.

- Vi hygger os, forklarer Guldspurven.

Vagabondernes 'stodderkonge', Sheriffen, kommer ikke i år, men så er det godt, kronprinsen kan være der.

- Jeg er ikke mere end de andre, understreger Langeben.

Men hvis det bliver nødvendigt, kan han træde i karakter.

- Jeg har på et andet marked givet karantæne til en, der ikke opførte sig ordentligt. Det kan være nødvendigt at træde i karakter, hvis man ikke kan overholde vagabondernes principper: Ærlighed, venlighed og høflighed.

Fuzzy sliber knive og har indrettet sin barnvogn med det rette slibeudstyr. Foto: Kristina V. Skjoldborg

En del af historien

De farende svende fortæller, at de som udgangspunkt ikke følges ad. En gang imellem kan de gå sammen, men ellers går de alene fra by til by.

- Et ordsprog siger, at efter tre dage lugter fisk og vagabonder, siger Langeben.

På deres vej møder de mange forskellige mennesker, men langt de fleste er venlige.

- Der er 97 procent dejlige mennesker, 2 procent, der kan være lige meget og 1 procent, der er nogle røvhuller.

Allerede om mandagen ankom de første til den grønne plet i Vorbasse, og helt frem til søndag vil de være at finde i byen og selvfølgelig på Vorbasse Marked som en fast tradition og en del af en historie, der måske snart for alvor vil forblive historie.

Når de er flest samlet ved Egeskov og Hjallerup er de omkring 70 personer.

- Ja, der er ikke mange af os tilbage, siger Langeben.

Langeben er vagabondernes 'kronprins'. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Selvstændige Annette og Claus gik fra alt til ingenting: - Det her skal vi nok overleve

Varde

Skolerne har fået styr på økonomien

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Danmark

Liveblog: Kina advarer om mulig ny bølge af coronavirus

Annonce