Annonce
Indland

Landmænd får mere støtte til udvikling af vådområder

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Regeringen afsætter ekstra penge til vådområder. Det er en lappeløsning, siger Naturfredningsforeningen.

Landmænd og lodsejere har i 2019 vist stor interesse for at anlægge minivådområder på deres jord til gavn for vandmiljøet i søer, vandløb og hav.

Derfor vil fødevareminister Mogens Jensen (S) afsætte yderligere 60,6 millioner kroner i 2019, så der i alt er 193,1 millioner kroner til indsatsen.

Det betyder, at alle ansøgninger, der opfylder kravene, kan imødekommes.

Indtil nu har antallet af ansøgninger betydet, at mange måtte afvises.

- Vi har stærkt brug for minivådområder, for det er et vigtigt middel til at forbedre vandmiljøet. Derfor er det fantastisk, at der er så mange landmænd, der er klar til at trække i kedeldragterne og yde en ekstra indsats for vores fælles vandmiljø, siger fødevareminister Mogens Jensen i en pressemeddelelse.

I alt har 338 landmænd og lodsejere søgt tilskud til at etablere åbne minivådområder eller minivådområder med filtermatricer i 2019.

- Landmændene løfter et vigtigt samfundsansvar med deres minivådområdeindsatser, og jeg vil gerne rose dem for selv at komme på banen.

- Samtidig kan man som almindelig borger glæde sig over den forskønnende effekt og det rigere dyreliv omkring vandhullerne, som minivådområderne også bidrager med, tilføjer Mogens Jensen.

Venstre er positiv over for tiltaget.

- Det vil jeg gerne rose ministeren for og selvfølgelig også rose de mange landmænd, der nu har taget planerne til sig.

- Så det gælder bare om at komme videre med planerne, og jeg vil selvfølgelig holde øje med, at det også kommer ud at virke i praksis, siger fødevareordfører Erling Bonnesen (V).

De ekstra projekter, som nu kan imødekommes, ventes at give en merreduktion af kvælstofudledningen på 43 ton om året.

Dermed bliver den samlede reduktion som følge af projektet på cirka 158 ton per år, og det er positivt, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

- Landbrugets udledning af kvælstof stiger i øjeblikket, og det er dybt problematisk for naturen. Minivådområderne har været for længe om at komme i gang, og derfor er jeg glad for, at der nu endelig sker noget, siger hun.

Men det er en dyr ordning, og derfor så foreningen hellere, at jorde med stor kvælstofudledning permanent blev taget ud af drift og i stedet udlagt til natur.

- Minivådområder er en lappeløsning. Der er brug for varige løsninger i stedet for de her små anlæg rundt omkring. De er på længere sigt en dyr og ineffektiv måde at nedbringe kvælstofudledningen på, siger Maria Reumert Gjerding.

Landmænd og lodsejere kan få dækket 100 procent af deres udgifter til at etablere et minivådområde. Pengene kommer primært fra EU’s Landdistriktsprogram.

Et minivådområde er konstrueret vådområde, der renser drænvand for kvælstof og fosfor.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce