Annonce
Aabenraa

Landmænd frygter at solceller kan skade hønsene

Det nye solcelleanlæg syd for Kassø er ved at tage form, og flere nye projekter er på vej. Blandt andet ved Hynding og ved Svejlund i den vestligste del af kommunen. Foto: Søren Gylling
Planerne om at etablere en stor solcellepark vest for Ravsted har skabt bekymring hos de nærmeste naboer. De flygter både for deres dyr og værdien af deres ejendomme.

HYNDING/SVEJLUND: Beboerne i Hynding vest for Ravsted har udsigt til at blive nærmeste nabo til en solcellepark på cirka 110 hektar.

Og det er flertallet af dem ikke særligt begejstrede for.

Mai Britt Eskildsen og hendes mand, Jørgen Brian Eskildsen, er blandt dem, der kommer til at bo tættest på solcellerne. 185 meter er der fra deres ejendom til den planlagte solcellepark.

Annonce

Hans Christian Thomsen og hans søn, Christian Thomsen, er heller ikke glade for de nye naboer. Det er frygten for, at solcellerne kan skade deres høns, der fylder mest.

Christian Thomsen har for få år siden overtaget den store økologiske ægproduktion fra sin far.

- Det er virkelig skræmmende, at der bare sådan puff, kan laves en solcellepark lige der, hvor man bor. Betyder det åbne land og folk på landet slet ikke noget for dem, spørger han.

- Min søns hønsehuse er lavet af stål, og hvad sker der med hønsene, når der står solceller i nærheden, der producerer så meget elektrisk energi. Hvem skal betale for et eventuelt tab i æglægningen og for dyr, der måske dør på grund af solcellerne?  Der er jo ingen, der ved, hvordan den slags kraftfelter påvirker dyr, siger han.

Stavnsbundne

Mai Britt Eskildsen er blandt andet bange for, at hun og familien nu bliver stavnsbundne.

- Hvad hvis vi gerne vil have noget mindre og sælge det her? Vi kommer jo aldrig af med det, når der ligger en solcellepark lige ved siden af, mener hun.

Det er European Energy, der har planer om at etablere en solcellepark tæt på Hynding. Samme firma er i øjeblikket ved at opføre en solcellepark ved Hjolderup syd for Kassø, og der er endnu et projekt på vej i Svejlund vest for Hellevad.

Maibritt Eskildsen føler, at familien bliver stavnsbundet på grund af den nye solcellepark. Foreløbig ser det ud til, at solcelleparken kommer til at ligge 185 meter fra familiens ejendom. Foto: Bo Nielsen

De to sidstnævnte solcelleparker grænser op til Tønder Kommune.

- De mest ironiske i det her er, at ejerne af den jord, der nu skal bruges til solceller, bor i Tønder Kommune, og i Tønder har de besluttet, at de ikke foreløbig vil planlægge for solceller, siger Hans Christian Thomsen.

- Det er også helt vanvittigt, at der er flere penge i en solcellepark, end der er i at bruge jorden til landbrug, siger Maibritt.

Både Hans Christian Thomsen og sønnen Christian fastslår, at de er tilhængere af, at der produceres grøn energi.

- Men hvorfor placerer man ikke solcellerne på taget af offentlige bygninger eller af bygninger generelt. Landbrugsjord er jo en knap ressource og set på verdensplan, er der mangel på fødevarer.

Annonce

Grøn omstilling

- Den grønne energi, som produceres på landbrugsjord, må da i det mindste godskrives som en del af landbrugets bidrag til den grønne omstilling, mener Hans Christian Thomsen.

De tre beboere i Hynding er godt klar over, at kommunens politikere endnu ikke har taget endelig stilling til solcelleparken. Der skal først udarbejdes en lokalplan, som så skal i offentlig høring, inden den kan vedtages endeligt.

Men de tror ikke på, at der bliver ændret så meget.

- De har jo besluttet sig, mener de.

Mai Britt Eskildsen fortæller, at den kommende solcellepark er blevet en belastning for hende på grund af de spørgsmål, der er rejst om familiens fremtid.

- Det stresser mig, at der er så meget usikkerhed. Hvad skal vi gøre? Skal vi flytte eller blive boende, og hvad med børnenes skole?

Annonce

Intet er støbt i beton

Phillip Tietje, der er formand for vækstudvalget i Aabenraa Kommune, har noteret sig, at betænkelighederne er stort set de samme i alle de områder, hvor der er planer om solcelleparker.

- Bundlinjen er, at vi gerne vil være med på den grønne omstilling i Aabenraa Kommune, men der er ingen, der siger, at de nye solcelleparker, får den størrelse, som udviklerne har spillet ud med. Det kan sagtens være de bliver mindre, og der er også mulighed for, at vi kan kombinere det med noget skovrensning, så solcellerne ikke bliver så synlige, pointerer han.

- Det korte af det lange er, at naboerne bliver orienteret igen i forbindelse med lokalplanen, og der er intet, der er støbt i beton, siger han.

Men hvorfor placerer man ikke solcellerne på taget af offentlige bygninger eller af bygninger generelt. Landbrugsjord er jo en knap ressource og set på verdensplan, der der mangel på fødevarer.

Hans Christian Thomsen, forhenværende landmand i Hynding

Flere solceller på vej

Ved Tinglev har der allerede i nogle år ligget en større solcellepark. Nu er et nyt stort anlæg ved at blive opført ved Kassø, og tre projekter, ved Svejlund, Ravsted og Fogderup, har været i foroffentlighed.

En mindre solcellepark vest for Torp er i øjeblikket i foroffenlighed, og en solcellepark er under etablering ved Bjerndrup. Desuden er planerne for en ny solcellepark ved Tinglev under udarbejdelse.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Aabenraa For abonnenter

Sønderjysk cykelkaptajn ramt af to blodpropper: Vi tager én dag ad gangen

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Fra mobbe-offer til skarp politiker: Derfor kan du ikke længere høre borgmesteren skændes med De Konservatives frontkvinde

Esbjerg For abonnenter

Brolægger konkurs: Konflikt om mangeårig ansats sygdom fik ejer til at trække stikket

Tønder

Markant politisk sejr førte ikke til genvalg: Da Henrik vandt, blev han vraget

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Navne

Ny butik: Christian vækker gammelt håndværktøj til live

Sønderjylland For abonnenter

Rikke Thomsen er ude med nyt album på sønderjysk: - Dialekten har været min trygge ramme, som jeg altid har kunnet tage med mig

Debat

Kommentar: Brug blot vælgermøderne - du kan køre hjem med et nyt standpunkt

EfB

Hold da op en nedtur: Esbjerg lukker mål ind i de døende sekunder og taber 2-1 på eget græs - se videoanalysen

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

EfB

EfB-målscorer efter lørdagens dukkert: En vildt skuffende følelse

EfB For abonnenter

EfB's nye målmand var sønderknust:  - Det her er lige til at tude over

Sønderborg For abonnenter

Tidligere fejl udløser sur-smiley til hostel: - Det her er bittert

Annonce