Annonce
Haderslev

Landmænd lider i tørken: Markant mindre udbytte af høsten

Høsten er startet flere uger før sædvanligt på grund af den solrige sommer. Arkivfoto: Jacob Schultz

De mange måneders tørke har nu konsekvenser for landmændene omkring Haderslev. Det gælder både mængde og indhold af vinterbyggen, som landmændene er ved at høste for tiden. Græsmarkerne er gået helt i stå, forklarer Sønderjysk Landboforening.

Haderslev: Den historisk varme sommer har konsekvenser for områdets landmænd. Høsten af vinterbyggen er kun på 70 procent af det normale udbytte. Høsten af vinterbyggen er desuden gået i gang tidligere end den plejer.

- Tørken har voldsomme konsekvenser, men der kan og så være store lokale forskelle. Ude ved Lillebælt, hvor de fik 50 millimeter regn en dag, har de det bedre end de steder, hvor der slet ikke er kommet vand, siger teamchef ved Sønderjysk Landboforening, Finn Olsen.

Ifølge Finn Olsen vil det manglende udbytte formentlig ramme andre afgrøder. Det har allerede ramt landmændenes græsmarker.

- Landmændene har kun kunnet høste deres græsmarker én enkelt gang, hvor de normalt gør det fire eller fem gange i løbet af et år. Græsmarkerne er simpelthen gået helt i stå. Derudover kan man forvente, at høsten af både rug og hvede bliver dårligere, end den plejer at være. Det kan dog være meget egensbestemt, siger Finn Olsen.

- Det kan godt være, at nogle landmænd kan vande deres marker, men regn er bare bedre for afgrøderne, siger han.

Finn Olsen fortæller, at noget af høsten kan reddes, hvis der kommer noget regn.

- Regn vil selvfølgelig hjælpe landmændene, men der skal ikke komme for meget, fordi så kan landmændene ikke få høstet, siger Finn Olsen.

Annonce

Landmændene har kun kunnet høste deres græsmarker én enkelt gang, hvor de normalt gør det fire eller fem gange i løbet af et år. Græsmarkerne er simpelthen gået helt i stå.

Finn Olsen, teamchef for planteavl ved Sønderjysk Landboforening
Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen

Rammer økonomisk

Finn Olsen forklarer samtidig, at det kan godt være, at kornet står og ser fint ud, men både vægten og antallet af korn kan være lavet.

- Jeg vil tro, at de mister omkring 50 procent af deres indtægt, men der kan være store geografiske forskelle bare i vores område, siger Finn Olsen.

Landbrugsavisen har tidligere skrevet, at danske landmænd samlet kan komme til at tabe omkring fire milliarder kroner. Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer har tidligere sagt, at fire milliarder er for lille et beløb.

Landmand Nis Hesselberg Petersen ved Skrydstrup forventer også, at han kommer til at tabe penge på tørken.

- Det giver mellem 30 - 50 procent mindre udbytte end normalt. For vores vedkommende betyder det mellem 2,5 og 3 millioner kroner, siger Nis Hesselberg Petersen, som for tiden selv er i gang med høsten.

Se dronebilleder
Landbrud & Fødevarer har haft en drone i luften over tørkeramte marker i Østjylland. Se billederne øverst i denne artikel.

Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen
Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen
Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen
Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen
Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen
Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce