Annonce
Haderslev

Landmænd lider i tørken: Markant mindre udbytte af høsten

Høsten er startet flere uger før sædvanligt på grund af den solrige sommer. Arkivfoto: Jacob Schultz

De mange måneders tørke har nu konsekvenser for landmændene omkring Haderslev. Det gælder både mængde og indhold af vinterbyggen, som landmændene er ved at høste for tiden. Græsmarkerne er gået helt i stå, forklarer Sønderjysk Landboforening.

Haderslev: Den historisk varme sommer har konsekvenser for områdets landmænd. Høsten af vinterbyggen er kun på 70 procent af det normale udbytte. Høsten af vinterbyggen er desuden gået i gang tidligere end den plejer.

- Tørken har voldsomme konsekvenser, men der kan og så være store lokale forskelle. Ude ved Lillebælt, hvor de fik 50 millimeter regn en dag, har de det bedre end de steder, hvor der slet ikke er kommet vand, siger teamchef ved Sønderjysk Landboforening, Finn Olsen.

Ifølge Finn Olsen vil det manglende udbytte formentlig ramme andre afgrøder. Det har allerede ramt landmændenes græsmarker.

- Landmændene har kun kunnet høste deres græsmarker én enkelt gang, hvor de normalt gør det fire eller fem gange i løbet af et år. Græsmarkerne er simpelthen gået helt i stå. Derudover kan man forvente, at høsten af både rug og hvede bliver dårligere, end den plejer at være. Det kan dog være meget egensbestemt, siger Finn Olsen.

- Det kan godt være, at nogle landmænd kan vande deres marker, men regn er bare bedre for afgrøderne, siger han.

Finn Olsen fortæller, at noget af høsten kan reddes, hvis der kommer noget regn.

- Regn vil selvfølgelig hjælpe landmændene, men der skal ikke komme for meget, fordi så kan landmændene ikke få høstet, siger Finn Olsen.

Annonce

Landmændene har kun kunnet høste deres græsmarker én enkelt gang, hvor de normalt gør det fire eller fem gange i løbet af et år. Græsmarkerne er simpelthen gået helt i stå.

Finn Olsen, teamchef for planteavl ved Sønderjysk Landboforening
Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen

Rammer økonomisk

Finn Olsen forklarer samtidig, at det kan godt være, at kornet står og ser fint ud, men både vægten og antallet af korn kan være lavet.

- Jeg vil tro, at de mister omkring 50 procent af deres indtægt, men der kan være store geografiske forskelle bare i vores område, siger Finn Olsen.

Landbrugsavisen har tidligere skrevet, at danske landmænd samlet kan komme til at tabe omkring fire milliarder kroner. Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer har tidligere sagt, at fire milliarder er for lille et beløb.

Landmand Nis Hesselberg Petersen ved Skrydstrup forventer også, at han kommer til at tabe penge på tørken.

- Det giver mellem 30 - 50 procent mindre udbytte end normalt. For vores vedkommende betyder det mellem 2,5 og 3 millioner kroner, siger Nis Hesselberg Petersen, som for tiden selv er i gang med høsten.

Se dronebilleder
Landbrud & Fødevarer har haft en drone i luften over tørkeramte marker i Østjylland. Se billederne øverst i denne artikel.

Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen
Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen
Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen
Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen
Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen
Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce