x
Annonce
Danmark

Landmændenes marker drukner i vand: - Det ekstreme ender som det normale

Her plejer Bo Bejers grise at gå rundt. Men dem har han måttet flytte. Vandet er væltet ned i tre måneder og kan ikke komme væk. Når han kigger op i himlen og ud i fremtiden ser han for sig, at det ekstreme vejr bliver det, vi skal vænne os til. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Bo Bejer kan kigge ud over store oversvømmelser på sine marker. Det er skidt, for her skulle hans grise gå. Nu er de truet på deres velfærd og sundhed. Og jo flere dyr, der bliver syge, des flere dyr vil dø - og prisen på kød risikerer at stige.

Lidt uden for Løgumkloster ligger Bo Bejers bedrift. Han er udendørs svineproducent og har 600 søer - ikke sådan nogle huller i naturen med vand i, men grisemødre. De producerer 17.000 smågrise om året. Det er det, Bo Bejer og hans fire ansatte lever af.

Men det der med søerne, det var altså ikke bare en dårlig vits, der var placeret i første afsnit for li'som at komme i gang. Det var et billede, der passer på situationen på det 20 hektar store landbrug: Selv om arealet ligger forholdsvist højt, står store dele under vand, og grisene van(d)trives og har måttet flyttes rundt for ikke at gå i vand til midt på livet.

- Der tales meget om, at der er sat regnvejrsrekord i februar, men det er endnu værre: Det har regnet og regnet gennem de seneste tre måneder, mere eller mindre hver dag. Det hele står under vand, og vi har konstant måttet læsse nyt og tørt halm ind i markernes grisehytter eller flytte dyrene væk fra de oversvømmede arealer, siger Bo Bejer.

Annonce

Dyr, mine svin for eksempel, bliver syge af fugt og kulde, ligesom vi mennesker gør.

Bo Bejer, udendørs svineproducent

Deprimeret fra morgenstunden

Ikke fordi han ønsker at lyde som karrikaturen af bondemanden, der jamrer uanset hvad, men:

- Det er vildt at tænke på, at i 2018 var det et ekstremt varmt, tørt, solrigt og helt ulideligt vejr. Nu oplever man at slå øjnene op om morgenen og blive deprimeret med det samme, fordi regnen bare vælter ned, og man ved, at arbejdsdagen bliver bøvlet og smattet.

- Det lyder som den evige utilfredshed, men min pointe er, at jeg tror, at de vejrsituationer, vi hidtil har set som det ekstreme, er ved at blive det normale. Det kan jeg i hvert fald godt frygte, når man tænker på, hvordan vejret har udviklet sig inden for de senere år, ikke bare lige nu, siger Bo Bejer, 48 år og landmand gennem 22 år.

Dyrene lider og farsen bliver dyrere

For en svinebonde er den frygt ikke blot landmandsrituel, men reel, mener han: Arbejdet bliver ikke bare mere bøvlet, det er heller ikke særlig godt for grisene. I sidste ende kan det ende med en højere pris at betale, når vi vil have frikadeller til aftensmaden.

- Al den vand er ikke godt for nogen i landbruget. Det gælder planteavlerne, der oplever vintersæden bukke under og får såningen af forårssæden forsinket. Og det gælder hos os, der har dyrehold. Vand og fugt, også i de mange kvægstalde, der bliver ramt, er usundt for dyrene. Dyr, mine svin for eksempel, bliver syge af fugt og kulde, ligesom vi mennesker gør.

- Dyreetisk er det et problem i sig selv, at deres velfærd og levevilkår på den måde forringes væsentligt. Og jeg mener væsentligt, ingen af dem har det godt med al den fugt og vand og alt det flytteri, det medfører.

Dér slutter rædslerne så i øvrigt ikke:

- Når flere dyr bliver syge, vil flere af dem dø. Ud over at det er skidt for dyrene selv, ender det også med at handle om pris og efterspørgsel: Vi risikerer at miste indtægt, og forbrugerne risikerer at skulle betale mere for kødet, når der er mindre af det, siger Bo Bejer.

Grisene har det som mennesker: de bliver syge og dårlige af konstante mængde fugt, vand og kulde. Bo Bejer har af samme grund haft travlt med konstant at smide nyt og tørt halm ind i deres hytter. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Smarte løsninger nødvendige

Netop fordi Bo Bejer ser det ekstreme vejr som noget varigt, appellerer han til, at der findes nogle varige løsninger, der afleder vandet:

- De senere år har vi oplevet, at mange arealer er udlagt til vådområder, og vi har oplevet, at å-løb, som for flere år siden blev gjort lige, nu er ført tilbage til de oprindelige, snoede forløb. Jeg vil gerne understrege: Det synes jeg er godt, for det er er gavnligt og nødvendigt for at komme af med kvælstoffet.

- Men der er et problem, som følger med: Vandløbene bliver langsommere, og grundvandsspejlet stiger. Resultatet er blandt andet det, vi ser nu, at regnvandet ikke kan komme væk i den fart, det er nødvendigt, og at markerne generelt bliver mere plørede, også når det ikke regner, fordi grundvandet ligger højt, siger han.

Løsningen af det problem har topprioritet, mener han:

- Det kan være pumpeanordninger, dæmninger, sluser ... jeg ved det ikke, jeg er ikke ingeniør. Men der skal findes en smart løsning, så vi ikke ødelægger det, der er genskabt, og så vi får vandet ledt væk. Ellers er jeg bange for, at man om 20-30 år på ny finder på at fjerne åernes naturlige snoninger og igen gør dem lige. Det vil være ulykkeligt, siger Bo Bejer.

Bo Bejer på udkig efter bedre vejr, indtil videre forgæves. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Svineavler Bo Bejer mærker rengvejrets konsekvenser på sin gård ved Løgumkloster. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce