Annonce
forside

Landmand er bekymret for vinteren

Den økologiske bedrift Kathrinesminde ved Rovstrup med landmand Niels Jørgen Vinge Rasmussen i spidsen har fået nedsat mælkeproduktionen betydeligt på grund af tørken. Foto: Jacob Schultz

Det er ikke så meget tørken lige nu, der bekymrer økologisk mælkeproducent Niels Jørgen Vinge Rasmussen. Det er snarere vinteren, der kommer.

Rovstrup: Landmand Niels Jørgen Vinge Rasmussen har aldrig oplevet noget, der svarer til den tørke, som i denne sommer har ramt landet. Den 47-årige økologiske mælkeproducent er tredje generation på gården Kathrinesminde ved Moltrup, og der er lidt mere at gruble over denne sommer, end der plejer at være.

- Det, vi skulle have høstet til vinterfoder, har dyrene ædt nu. Det går sådan set fint nok lige nu. Køerne har det godt, og mælken er fin. Men det er mere den tid, der kommer, der bekymrer, siger Niels Jørgen Vinge Rasmussen.

Dermed sætter han fingeren på det, som bekymrer rigtig mange landbrug lige nu. Der er historier om mælkeproducenter, der sender malkekøer til slagtning, fordi de ikke har foder nok til vinter ellers. Der er historier om høstudbytter, der ligger 50 procent under normalen, og majs, der stort set ikke har haft nogen vækst.

- Jeg tror helt sikkert, at vi kommer til at se konkurser som følge af tørken, siger Niels Jørgen Vinge Rasmussen.

Annonce
Folketingsmedlem Jesper Petersen besøgte torsdag en økologisk mælkeproducent. Foto: Jacob Schultz

Slagter køer

Med en årlig mælkeproduktion på 340.000 liter er Niels Jørgen Vinge Rasmussens landbrug et forholdsvis lille landbrug. De godt 50 mælkekøer fodres med afgrøder fra de cirka 90 hektar, som Niels Jørgen Vinge Rasmussen råder over. Der er både korn, majs, bønner, kløver og græs, som i et lukket kredsløb bliver puttet i kvæget som foder, og den anden vej rundt leverer kvæget ny gødning til afgrøderne. Men når afgrøderne svigter, når de ikke får vand, går kredsløbet itu. Der bliver for mange komaver at mætte i forhold til høstudbyttet.

- Jeg har allerede sendt et par køer til slagtning, og det er da muligt, at jeg bliver nødt til at sende flere afsted inden vinter, siger Niels Jørgen Vinge Rasmussen.

SLF: Øko-brug er ramt hårdt

Hos Sønderjysk Landboforening er man begyndt at tilbyde landmændene individuelle fokussamtaler for at hjælpe landmændene gennem bekymringerne. Her kender konsulenterne også til problemerne.

- Lige nu er der tre ugers ventetid på at få slagtet køer på slagteriet i Holsted. Normalt er der en uges ventetid. Der er ingen tvivl om, at der er mælkeproducenter, som forsøger at tilpasse besætningen efter situationen, siger Bruno Due, kvægbrugskonsulent hos SLF.

Tørsten i afgrøderne rammer især de økologiske mælkeproducenter, da de har et krav om at bruge mindst 60 grovfoder fra egne afgrøder på bedriften - et tal, som politikerne nu midlertidigt har sat ned til 50 procent.

- De konventionelle landbrug har helt sikkert også problemer, men de kan bedre købe eller låne sig til andet foder andre steder fra, siger Bruno Due.

Han understreger dog, at det stort set er hele landbruget fra planteavl til mælkeproducenter, som er ramt af tørken, men nogle mere end andre.

Politisk hjælp

Situationen har allerede fået både regering og opposition til at lempe på regler på forskellige områder for at hjælpe landbruget. Nogle af partierne så dog gerne mere handling:

- Vi har efterlyst, at ministeren (Ellemann, red.) indkalder folketingets partier til en drøftelse af, hvad vi kan gøre, siger folketingsmedlem Jesper Petersen (S), der torsdag også besøgte Niels Jørgen Vinge Rasmussen.

Han er dog ikke meget for at sende penge efter landbruget, da det kan efterlade en stor regning til skatteyderne. For Jesper Petersen er der også et andet vigtigt budskab i tørken:

- Sidste år havde vi det vådeste år nogensinde, hvor landbruget også havde problemer. I år har vi det måske tørreste. Vi kan ikke år efter år diskutere hjælpepakker til landbruget, hvis de ekstreme vejrsituationer bliver normale. I stedet skal vi have nogle af de mange klimaskeptikere ind i kampen, så vi mere helhjertet kan gå ind i kampen for at stoppe klimaforandringerne, lyder budskabet fra Jesper Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Haderslev

Sjove mænd invaderer Nustrup

Varde For abonnenter

Friskole med politikertække i nabokommune: Skoleleder kan smile over tilstrømning fra Esbjerg

Annonce