Annonce
Aabenraa

Landmand frifundet: Slipper for at genetablere et dige

Peter Hell er frikendt og behøver dermed ikke genetablere et dige, som han aldrig selv har set. Foto: André Thorup
Landmand Peter Hell fra Hjordkær fjernede et hegn engang i 1996, og det fik konsekvenser mange år senere. I januar blev han dømt til at genetablere et dige, som angiveligt har ligget på stedet, men nu er han frifundet i landsretten.
Annonce

RØDEKRO:- Det kan altså godt betale sig nogle gange at anke en sag.

Det konstaterer landmand Peter Hell fra Søderup mellem Hjordkær og Bolderslev. Han stod til at skulle genetablere et dige, som han mener ikke har eksisteret. På stedet var der et læhegn, som han fjernede i 1996.

Byretten afgjorde i januar i år, at Peter Hell skulle bygge et dige på stedet. Skete det ikke, ville han få en bøde på 5000 kroner samt månedlige tvangsbøder på 2000 kroner.

Men han ankede sagen til Vestre Landsret, og her er han nu blevet frikendt.

Annonce

Tilladelse fra amtet

- Jeg fik tilladelse af det gamle Sønderjyllands Amt til at fjerne hegnet, og den havde jeg nok ikke fået, hvis det stod på et gammelt, historisk dige, siger Peter Hell, som mener, at han derfor dengang i 1996 handlede i god tro.

I august 2013 blev Aabenraa Kommune imidlertid opmærksom på, at der manglede et dige på en strækning på 200-300 meter. Sagen blev overdraget til Slots- og Kulturstyrelsen, og i 2014 fik Peter Hell et varsel om, at han ville få et påbud om at genetablere diget.

Annonce

Kong Valdemar

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen var der nemlig tale om et dige af stor historisk betydning for egnen. Diget skulle have forbindelse til en kongsgård i Søderup, der nævnes i Kong Valdemars Jordeborg fra 1231, og samtidig kunne det fortælle om udskiftningen og landbrugsreformen i 1700-tallet.

Men Peter Hell har altså aldrig set et dige på stedet - kun nogle hegn, som han i 1996 udskiftede med hjælp fra Hedeselskabet.

Sagen involverer også Peter Hells nabo, der ejer en markvej, der løber langs det manglende dige. Han ankede ikke sagen, men  er også omfattet af frifindelsen, da de to sager hænger sammen.

Peter Hell fortæller, at det er tredje gang, han har vundet en sag i landsretten, hvor Aabenraa Kommune er involveret. De to øvrige gange handlede det om nogle vandløb.


Jeg fik tilladelse af det gamle Sønderjyllands Amt til at fjerne hegnet, og den havde jeg nok ikke fået, hvis det stod på et gammelt, historisk dige.

Peter Hell, landmand, Søderup.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce