Annonce
Danmark

Landmand Inger Lauridsen om Radio 4: Det er udmærket, men jeg dropper ikke P1 for det

Kun onsdag fik landmanden Inger Lauridsen ikke hørt Radio 4, da hun havde travlt med at deltage i Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning. Hun hører oftest P1, men vil gerne fortsætte med også at høre Radio 4 i fremtiden. Foto: Privatfoto
Den 66-årige landmand Inger Lauridsen fra Outrup nær Varde har lyttet til Radio 4 de fleste dage, siden kanalen gik i luften. selvom hun oftest holder sig til P1. Her kommer hun med dommen over morgenprogrammet "Radio4 Morgen"

Hvad har du lyttet til på Radio 4?

- Jeg har især lyttet til radioen om morgenen i min traktor og har hørt deres morgenprogram næsten hver dag, siden kanalen startede.

Hvad synes du om programmet?

- Programmet er udmærket, men man skal lige vænne sig til et nyt koncept. Når du er vant til at høre et bestemt program med en bestem vært, du godt kan lide, så skal man sige vænne sig til en ny kanal, før man rigtigt kan vurdere den. Jeg synes, at de har mange gode emner, de taler ordentligt, det er grundigt, og de har behagelige stemmer. Og specielt det med, at det er seriøst, er vigtigt. Det er ikke pjat, og det synes jeg er godt. Men jeg dropper ikke P1 for det. Jeg kender P1's programmer, og jeg ved, at de har rigtig gode programmer som eksempelvis "Verden ifølge Gram". Der er som sådan ikke noget, jeg ikke kan lide på Radio 4, men jeg skal lige vænne mig til dem. Jeg kan godt høre, at de er hyggeligere end 24syv, og det synes jeg er fint. Det hørte jeg nogen gange, men blev tit nødt til at slukke for det, fordi det var for aggressivt, og folk ikke fik lov at tale ud.

Kunne du finde på at fortsætte med at lytte til Radio 4?

- Ja, det har jeg tænkt mig. For sommetider gider jeg ikke høre P1, hvis de nu sender en udsendelse, jeg ikke gider høre. Jeg sidder for det meste i min traktor og hører radio, og der hørte jeg normalt enten P1 eller Radio 24syv, for P4 gider jeg ikke høre. Det er for hyggeligt, og der er for meget musik.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce