Annonce
Danmark

Landmand: Klimaet og provinsen kan blive taberne ved større krav til landbruget

Anders Skovdal fra Jerlev mener som udgangspunkt klimaudfordringerne skal løses på europæisk plan. Han frygter dansk landbrugsproduktion flytter ud af lanet, hvis den danske konkurrenceevne svækkes som følge af strengere nationale krav. Foto: Yilmaz Polat
Landmanden Anders Skovdal frygter, den nye regering mål om reduktion af drivhusgasser i landbruget i sidste ende kommer til at gå ud over miljøet og landbrugssamfundene i provinsen.

Den 32-årige landmand Anders Skovdal fra Jerlev fortalte tidligere på måneden om sine bekymringer for de røde partiers klimaløfter i avisen Danmark. Tirsdag aften præsenterede Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale så den politiske aftale, der skal danne grundlag for partiernes samarbejde de næste fire år. Men aftalen, som landmanden læste dagen efter i sin frokostpause, har ikke gjort hans bekymringer mindre. Særligt reduktionen af drivhusgasser på 70 procent lyder voldsomt, mener han.

- Det er en stramning i forhold til Paris-aftalen, og jeg har svært ved at se, hvordan det kan lade sig gøre, hvis vi skal bevare den produktion, vi har i dag. Man kan altid nå reduktionen ved at begynde at lukke dansk landbrug ned, men problemet er, at det så vokser i andre lande som Polen i stedet. Når de forurener mere, er det ikke kun et problem for Polen. Vi får det lige tilbage igen, når giftstofferne ledes ud i farvandene. Rent klimamæssigt vil det være en ulempe for os, fordi dansk landbrug er et af de mest klimavenlige, siger han.

Konsekvenserne af en begrænsning af den danske landbrugsproduktion risikerer også at ramme geografisk skævt, mener landmanden, der taler i telefon med avisen Danmark, mens han kører rundt i bakkerne ved Vejle Ådal på en snittemaskine for at skaffe græs til sine malkekøer.

- Det er en branche, der fylder meget i nogle landsdele, eksempelvis på Lolland, hvor man ikke lige har Aarhus eller København, eller en anden stor by, man kan få arbejde, siger han.

Annonce
Anders Skovdal fra Jerlev mener som udgangspunkt klimaudfordringerne skal løses på europæisk plan. Han frygter dansk landbrugsproduktion flytter ud af lanet, hvis den danske konkurrenceevne svækkes som følge af strengere nationale krav. Foto: Yilmaz Polat

- Lyt til os

Den 32-årige landmand mener samtidig, partiernes aftale om at ændre landbrugsstøtten, så den kan bruges som redskab til at få landbruget til at omstille til mere bæredygtig produktion, er bekymrende.

- Landene har mulighed for at graduere, hvor meget støtte de vil give som direkte støtte per hektar, og hvor meget de vil give som indirekte støtte med krav om bæredygtige tiltag. Problemet er, at nogle lande udbetaler al støtte i direkte støtte per hektar. Hvis vi skal ud og investere flere penge for at få den samme støtte, er det ikke ens konkurrencevilkår, vi producerer under, forklarer han.

Selvom landmanden generelt er skeptisk overfor den politiske aftale om en ny regering, er der dog også positive ting i den, lyder det. Her tænker Anders Skovdal især på, at partierne vil omdanne mere landbrugsjord til natur.

- Det betyder, at politikerne lytter til, hvad brancheorganisationerne siger. Her har de lyttet, når landbruget kom med løsningsforslag. Jeg håber så også, de lytter, når vi siger, at her er noget som ikke giver mening eller skævvrider konkurrenceevnen, siger han.

Landmanden opfordrer politikerne til i stort omfang at tage landmændene og brancheorganisationerne med på råd, når de drøfter mulige metoder til at sænke landbrugets CO2-udledning.

- De skadelige ting, vi finder i drikkevandet i dag, er der på baggrund af den produktion, der var der for 30-40 år siden. Det er vigtigt, vi er i dialog med hinanden, så landbruget bliver reguleret ud fra den produktion, der er i dag, og ikke den, der var der dengang, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce