Annonce
Sønderborg

Landmand lover dusør: 10.000 kroner for banner af Pernille Vermund

Sådan ser det stjålen banner ud. Privatfoto
10.000 kroner er Lars Bertram klar til at betale for oplysninger om, hvem der fjernet Nye Borgerliges spidskandidat fra hans mark ved motorvejen til Sønderborg.

Sønderborg: Natten til lørdag har nogen stjålet et stort banner med portrættet af Pernille Vermund, landsformand og spidskandidat for Ny Borgerlige i Sydjyllands Storkreds. Banneret sad på en halmvogn parkeret på Lars Bertrams mark nord for motorvejen vest for Sønderborg.

Lars Bertram er nu klar til at betale 10.000 kroner for oplysninger, som kan føre til gerningsmændene.

Banneret har kostet 7.500 kroner. Men det er ikke udgiften til et ny banner, der harmer Lars Bertram. Det er tanken om, at nogen i tidsrummet fredag aften kl. 18 til lørdag morgen kl. 7 har været ude på hans mark med saks og stige, formentlig fordi de ikke ønsker, at Pernille Vermund og Ny Borgerlige får opmærksomhed:

- Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Det er så antidemokratisk, som noget kan være, siger Lars Bertram til JydskeVestkysten.

Banneret, der måler fire gange fem meter, er klippet ned i fem meters højde nord for motorvejen ved afkørslen til Vester Sottrup.

På den modsatte side af motorvejen, synlig for bilister i østlig retning af motorvejen, står endnu en halmvogn med Pernille Vermund. Her har Lars Bertram nu monteret vildtkamera for at kunne holde øje sin mark, lige som han planlægger at holde vagt i nærheden de kommende nætter.

Det stjålne banner erstattes i øvrigt allerede i dag af en ny med Pernille Vermund. Tyveriet er meldt til politiet.

Annonce
Pernille Vermund er opstillet i Sydjyllands Storkreds, og hendes portræt hænger derfor mange steder i landsdelen. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce