Annonce
Haderslev

Landmand: Nyt bioanlæg vil reducere transport med gylle på Haderslev Næs

Landmand og initiativtager til Naturbiogas Sode Jesper Bram (tv) havde forleden inviteret naboer ogandre interesserede til at besøge Sønderjysk Biogas i Bevtoft. Omkring 35 beboere havde takketja, og fik en rundvisning af driftsleder Jesper Jørgensen (th), der stod klar til at svare påspørgsmål. PR foto
Med et biogasanlæg ved Sode, så skal gylletransporterne fra de lokale gårde ikke køre ret langt, argumenterer landmand, der forventer årligt at levere 100.000 ton biomasse til kommende anlæg.

Sode: Et biogasanlæg ved Sode vil være med til at reducere transportbelastningen væsentligt. Det viser beregninger, som initiativtagere til biogasanlægget har lavet. De samlede mængder gylle og dermed også gylletransporter stiger nemlig på vejene på Haderslev Næs, uanset om der bliver bygget et nyt biogasanlæg eller ej. - Nogen snakker om, at et biogasanlæg vil give øget antal af lastbiler på vejene på Haderslev Næs. Men etableringen af et lokalt biogasanlæg vil være med til markant at reducere antallet af kilometer, som gyllen skal transporteres, siger landmand Jesper Bram i en pressemeddelelse.

Han er blandt initiativtagerne til Naturbiogas Sode med placering på Hejsager Næsvej 137. Han ønsker at gøre op med forestillingen om, at en afvisning af biogasanlægget er lig med et farvel til gylletransporter i området. - Den øgede mængde gylle skal transporteres - uanset om Naturbiogas Sode bliver en realitet eller ej. Så alternativet til Naturbiogas Sode er ikke nul lastbiler, selv om der måske er nogen, der forestiller sig det, forklarer Jesper Bram, der driver en stribe landbrug i lokalområdet.

Annonce

Hejsager-borgere besøgte gasanlæg

Initiativtagere til Naturbiogas Sode havde forleden inviteret de kommende naboer til anlægget på Haderslev Næs på ekskursion til Sønderjysk Biogas i Bevtoft. Der blev stillet mange spørgsmål, da cirka 35 borgere fra Hejsager-området fik en rundvisning.

Der blev spurgt om alt fra produktion af biogas, miljø og sikkerhed til lugt og transport.

Under besøget så deltagerne blandt andet, hvordan en gylletransport bliver indvejet, læsser gylle af og får påfyldt afgasset gylle, inden lastbilen i løbet af bare 11 minutter forlader anlægget igen.

Svinegylle

Naturbiogas Sode søger om en kapacitet på 200.000 ton biomasse årligt, hvoraf størstedelen vil være gylle fra for eksempel svin. Cirka 100.000 ton biomasse vil komme fra Jesper Brams svinebesætninger. - Med et biogasanlæg ved Sode, så skal gylletransporterne fra de lokale gårde ikke køre ret langt. Faktisk vil lastbilerne kun køre en femtedel af afstanden i forhold til, hvis al gyllen fra gårdene på Haderslev Næs for eksempel skulle transporteres hele vejen til biogasanlægget i Bevtoft, forklarer Jesper Bram.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Annonce