Annonce
Kolding

Landmanden: Jeg har det skide dårligt med at genere mine naboer

Det er efter, at svineproduktionen er omlagt til økologi, at flueplagen er opstået. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Niels Schelde håber, at flueplagen er væk næste sommer. - Det skal lykkes, og det kan det også, siger han.

Skanderup: Landmand Niels Schelde er rigtig ked af, at hans naboer og genboer i Skanderup dagligt i løbet af sommeren har været voldsomt generede af tusindvis af fluer fra hans nye økologiske svineproduktion på Smedegyden 9.

- Det har jeg det da skide dårligt med. Vi er ikke sat i verden for at genere nogen, men når man laver nogle nye tiltag, får man også nye udfordringer, siger Niels Schelde. Han føler sig overbevist om, at han nok skal få has på fluerne.

- Jeg har et håb om, at det er løst næste sommer. Jeg har viljen til det, og jeg vurderer selv, at det, vi har sat i værk, har positiv effekt. Men jeg kan ikke give garantier, siger landmanden, der ikke selv har bopæl på Smedegyden.

Annonce

Guf for fluer

Han forklarer, at han er rimeligt overbevist om, at fluernes arnested ligger i staldens gamle gyllesystem, som er bygget til tre gange så mange grise, som han har i sin produktion nu. Det betyder, at gyllen får en anden konsistens og ligger mere i ro, end når omsætningen er større. Det er rent guf for fluer.

- Til gengæld giver det gode muligheder for biologisk bekæmpelse, mener Niels Schelde, der har iværksat en intensiv indsats med rovfluer i meget store mængder samt snyltehvepse.

Hvis du ikke får løst problemet, så generne ophører for dine naboer, dropper du så den økologiske drift?

- Det skal lykkes, og det kan også lykkes, svarer Niels Schelde.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce