Annonce
Esbjerg

Landmands milliontunge klimanytænkning vil også komme den almindelige landmand til gode

Anders Flensburg(tv.) har tidligere fremvist landbrugsprojektet Klimagården for miljøminister Lea Wermelin, medlem af folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, Anders Kronborg, og Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen. Foto: Kåre Welinder
Hverken EU, fonde eller organisationer i et klimafanatisk Danmark støtter økonomisk tankerne bag Anders Flensburgs nytænkende landbrug. De vil bare gerne have hans viden og resultater omkring halvering af CO2-udledning fra hans landbrug, brændsel fra kolortepiller, fermenteret græsproteinsaft og en klimavenlig drift, der kan tilpasses alle typer af landbrug. Idémanden bag Klimagården kan torsdag opleves på Energiens Folkemøde i Esbjerg.

Ribe: Når landmand, ingeniør og iværksætter Anders Flensburg torsdag går på scenen ved Energiens Folkemøde i Esbjerg for at diskutere sit banebrydende projekt Klimagården, vil han formentlig skulle forsvare og forklare, hvordan hans bæredygtige planer også kan komme den almindelige landmænd til gode.

Anders Flensburg er godt klar over, at det faktum, at han selv har skudt langt over 50 mio. kr. i Klimagården nok vil afskrække mange, men han forklarer, at den almindelige landmand også vil kunne få glæde af de spæde skridt, han tager med sin nytænkning af landbruget.

- Jeg ønsker ikke at underminere hårdtarbejdende landmænd, tværtimod, jeg vil gerne vise en anden vej og belyse de lavere omkostninger, det medfører, siger Anders Flensburg.

Annonce

Idealisme

Han har i et læserbrev i JydskeVestkysten blandt andet kunnet se en landmand rose hans nytænkende arbejde, men samtidig skrive, at han med en gennemsnitlig indtægt ikke har  nogen mulighed for at drive et landbrug under disse betingelser, ligesom også folk fra landbrugets organisationer har kontaktet ham med skepsis på grund af økonomien.

- Selvfølgelig er der idealisme i det for mig, men jeg forventer selv at blive økonomisk bæredygtig. Ja, jeg har skudt mange penge i det, men når jeg er færdig med mit projekt, vil det kunne forbedre enhver landmands bundlinje, siger han.

Tallene, tankerne og delprojekterne er mange på Klimagården, men et faktum er, at han forventer, at hans landbrug er klimaneutral på kød- og mælkevarer med en lav næringsindsats om 1-2 år. Han laver blandt andet sin egen tørkompost til stalde og egne kompostpiller af presset kolort, der blandt andet som brændsel i pyrolyse kan omdanne kolort til energi Han fremstiller også fermenteret græsproteinsaft, der kan blandes i dyrenes mad, så samlet set 80 pct. af foderet på Anders Flensburgs gårde laves af egen kløvergræs, ligesom kolortpillerne også kan sælges til haveejere og gartnerier.

Annonce

Et nyt fundament

Ingen danske organisationer, fonde eller puljer har endnu villet støtte hans projekt.

- De er meget interesserede, men kommunen og Nationalpark Vadehavet må ikke give udviklingsstøtte til private. De traditionelle landbrugspuljer herhjemme og fra EU vil heller ikke, men det frække er, at de gerne vil bruge min viden og mine resultater, og det vil jeg selvfølgelig ikke være med til, siger Anders Flensburg, der derimod har brugt mange penge på ansøgninger.

Med sin industrielle- og ingeniørmæssige baggrund ved han, at Permeco-modellen fungerer, hvilket forskere og ph.d.-studerende ved besøg har bekræftet, ligesom flere ansatte kommer fra konventionelle bedrifter, fordi de kan se Permeco-modellen virker.

De traditionelle landbrugspuljer herhjemme og fra EU vil heller ikke, men det frække er, at de gerne vil gerne bruge min viden og mine resultater, og det vil jeg selvfølgelig ikke være med til.

Anders Flensburg

- Jeg er med i det her, fordi jeg vil vise, det kan lade sig gøre, men jeg vil ikke betale gildet selv. Det kan ikke være rigtigt, men når folk ser, det giver en god bundlinje, vil andre landmænd også gøre brug af den type energi, jeg bruger, siger han.

- Jeg har taget et ordentlig skrald i udviklingsudgifterne, som andre ikke skal bære, men det bliver noget, der kan tilpasses alle landbrug. Det er vigtigt for mig. Selvfølgelig skal man selv investere i maskinerne, men det vil tjene sig selv hjem, siger Anders Flensburg, der indtil videre også har opnået stor opmærksomhed fra udlandet.

- Jeg mener, vi skal en anden vej, og på den måde få skabt et fundament, så alle landmænd kan leve af deres arbejde.

Permeco på Energiens Folkemøde

Klimagården er Anders Flensburgs landbrug i Nørre Farup, der foreløbigt omfatter tre gårde, 300 malkekvæg, 600-700 kreaturer til opdræt og 580 hektar jord.

Permeco-modellen er den bæredygtige ramme, han driver landbruget efter, hvor miljø, natur, klima og økonomisk bæredygtighed går op i en højere enhed.

Anders Flensburg kan opleves på Folkescenen torsdag 16. september kl. 15.30 sammen med formand for Landbo Syd, Henrik Jessen, i diskussion om Fremtidens bæredygtige landbrug.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Håbløst gravearbejde i gågade rykkes: Julehandel kan foregå i rolige rammer

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Marias mor havde planlagt selvmord gennem flere år: - Min verden gik fuldstændig i sort

Sydjylland For abonnenter

'Væmmes ved sådan nogle som dig': Mustafa hjælper unge muslimer med at flygte hjemmefra - nu får han dagligt hadbeskeder

Haderslev

Flere blev blitzet: Bilist kørte 150 km/t på hovedvej

Haderslev

Byråd skal beslutte sig for en naturnationalpark - og det er i sidste øjeblik

Haderslev

Stor udrykning: Brand i ældre kvindes bryggers fik beredskabet i aktion

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Team Esbjerg For abonnenter

Kommentar: Team Esbjerg skal gøre alt for at tage Sandra Toft på ordet

Erhverv

Spisested er politianmeldt og har fået forbud mod at sælge mad

Danmark

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Varde For abonnenter

Vild udvikling: Det er igen blevet kanon at skyde med kanoner i Hæren

Billund For abonnenter

Hvornår skal man kunne få hjælp af det offentlige? 36-årige Lisbeth har sklerose og må klare sig selv - og det slider

Aabenraa For abonnenter

23-årig fængslet i ny sønderjysk narkosag: Mistænkes for salg af kokain for mere end 200.000 kroner

Annonce