Annonce
Haderslev

Landsby: Belastet familie er skyld i al balladen

Beboere er ikke i tvivl: Familien Nielsen står bag trusler, hærværk og indbrud i både landsby og villakvarter. Familien afviser og har nu søgt hjælp hos kommunen til at flytte.

En socialt belastet familie bestående af forældre og tre hjemmeboende børn er årsag til frygten og utrygheden i landsbyen Åstrup ved Haderslev.

Denne familie står bag chikanerier, trusler, hærværk, tyverier og indbrud de seneste par år.

Det er den klare opfattelse hos såvel landsbybeboere som borgerne i det nærliggende villakvarter i udkanten af Haderslev. En opfattelse, der klart kom til udtryk på mandagens borgermøde.

– Der har ikke været andet end ballade, siden de kom. Vi må have dem smidt ud af byen. Det må kommunen da kunne sørge for, mente en beboer.

En kendsgerning er det, at familiens næstældste i øjeblikket afsoner en dom på et halvt års fængsel for at have sat ild til en lade, der tilhørte initiativtager til gårsdagens borgermøde, Monica Bruhn og hendes mand Ola Lausten Hansen. Værdier for 2,7 millioner kroner gik op i røg.

Sønnen i den omstridte familie blev dømt på indicier og vidneudsagn fra en af deltagerne i borgermødet, lærer Michael Butzbach.
Efter at have vidnet i retssagen blev læreren udsat for en stribe indbrud og tyverier og følte sig så truet, at han i en periode måtte fraflytte sit hus i Åstrup. Men politiet har ikke kunnet påvise en forbindelse til Nielsen-familien, der nu beskylder læreren for at stå bag skudepisoden mod familiens hus.

Her affyrede en endnu ukendt gerningsmand to skud med jagtgevær mod familiens Nielsens bil og hus, mens fire medlemmer sad i stuen og så tv.

– Vi tror, det er ham. Han har ført an i hetzen mod os, siger familiefaderen Johnny Nielsen, der også var inviteret til borgermødet i går, men sagde nej tak:
– Vi vil ikke svines til igen. Det har de gjort hele tiden. Vores søn er uretfærdigt dømt. Og folk behøver ikke være så bange. Vi har aldrig gjort nogen noget.

Derimod er familien Nielsen blevet så bange efter søndagens geværskud, at den ønsker at flytte. Hurtigst muligt.
– Kommunen har lovet at hjælpe os. Jeg ryster stadig over det hele, siger Gitte Nielsen, der inden skuddene havde søgt førtidspension på grund af dårlige nerver.

Stabschef i Haderslev Kommunes børn- og familieforvaltning, Finn Vetter:
– Den seneste episode gør, at vi har øget kontakten til den pågældende familie for at yde bistand. Herunder er en flytning en mulighed.

Annonce
Sønderjyske Ishockey For abonnenter

En hård skæbne: SønderjyskE tabte igen, men holdet leverede faktisk en fin præstation

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Han er inkarneret vinterbader og ”Store Nørd” – nu vil han i byrådet

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE hænger fast i bunden efter bleg præstation i Aarhus

Aabenraa

47-årig mand forbrændt: Hjemmelavet fyrværkeri selvantændte

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor tabte SønderjyskE i Aarhus

Sønderborg

Massive protester mod biogasanlæg i Kværs: 44 indsigelser mod ny miljørapport

Kultur For abonnenter

Sophies far er 69 år og ramt af demens: Min første tanke var, at der må da være nogen, som kan fikse ham

Sønderjyske Fodbold

Michael Boris havde forventet mere af sine spillere

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: De store lyspunkter manglede mod AGF

Debat For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om det danske mindretals valgtriumf i Tyskland

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE tabte i Aarhus

Annonce