Annonce
Sønderborg

Landsby får stor pose penge til redning af købmand

Pengene er på plads, men der mangler en til at drive købmandsbutikken i Tandslet. Arkivfoto: Claus Thorsted
Med støtte fra Realdania er økonomien bag en bevarelse af Tandslets købmandsbutik på plads. Men der mangler stadig en til at drive forretningen.

Tandslet: En bevarelse af Tandslet købmand er kommet et skridt nærmere. Realdania har netop valgt at støtte projektet med 900.000 kroner, så nu er finansieringen på plads.

- Vi er overraskede. Det er helt vildt, fantastisk. Vi kan ikke få armene ned, siger Søren Elholm fra initiativgruppen, som nu langt har overgået det oprindelige mål om at skaffe 750.000 til en million kroner til en redning.

Der er allerede ved salg af anparter skaffet 650.000 kroner, ligesom der er kommet andre donationer på i alt 50.000-75.000 kroner.

Hjælpen fra Realdania gør, at man kun skal låne 300.000 kroner til projektet, der inkluderer køb af bygning, renovering af butik samt udvidelse af forretning og lager. Det har været svært at finde en bank, men den del er også kommet på plads.

De 900.000 kroner gør også, at man nu køber det nærliggende fælleshus - det tidligere Sydbank - samt parkeringspladsen. Her skal indrettes et bytorv med shelters til turisterne samt et handicaptoilet, som Sønderborg Kommune støtter med 120.000 kroner.

Annonce

Vi er overrasket. Det er helt vildt, fantastisk. Vi kan ikke få armene ned

Søren Elholm, initiativgruppen

Butik bliver totalrenoveret

Tandslets købmand gennem de seneste 12 år Bitten Møller har meldt ud, at hun vil gå på efterløn. Forgæves har hun et stykke tid forsøgt at sælge sin butik. Det fik sidste år en række lokale borgere til at gå i gang med en redningsplan.

Konkret gjorde man ligesom i Blans, hvor lokale ildsjæle sidste år fik gang i deres købmandsbutik igen, ved at samle penge ind ved at sælge anparter til lokalbefolkningen. I maj mødtes anpartshaverne i Tandslet til stiftende generalforsamling, hvorunder der blev valgt en bestyrelse.

Selskabet bag redningen vil købe butikken, der også inkluderer en lejlighed på førstesalen, af den nuværende købmand, finansiere en større opdatering samt skaffe en forpagter, der lejer sig ind.

Der er lavet tegninger over, hvordan den ny butik skal se ud. Der vil være en lille udvidelse på 20-30 kvadratmeter, en total omstrukturering og renovering af butikken herunder større frugt og grønt-afdeling, ny fryser, større kølerum og lagerrum.

Tæt på købmand flere gange

Problemet er bare, at man endnu ikke har fundet nogen til at drive forretningen. To gange har det været meget tæt på, men alligevel strandet i elvte time.

- Det har været op ad bakke. Vi må konstatere, at købmænd ikke hænger på træerne, forklarer Søren Elholm.

Stillingen har været slået op gennem Dagrofa, hvor under Min Købmand i Tandslet hører under. Nu vil man forsøge også at annoncere på andre kanaler.

- Det kunne jo være, der var en i området, som gik rundt med en lille købmand i maven. En person som i dag måske slet ikke har noget med branchen at gøre.

Søren Elholm er stadig optimistisk og har fået ny energi efter denne uges donation fra Realdania.

- Pengene betyder, at vi nu også kan gøre det billigere for den ny købmand. Give en bedre start med en lavere husleje.

Realdania er en forening, som støtter kulturelle projekter. Den blev dannet ved salg af Realkredit Danmark i år 2000. Siden har den støttet 3.350 små og store projekter over hele landet med 18,2 milliarder kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce