Annonce
Varde

Landsby skal stemme om at fjerne uendelig trist hovedgade

Sådan kommer Nordenskovs hovedgade til at se ud i fremtiden, hvis borgerne vil det. Visualisering: Urland
Nordenskov vil være Danmarks grønneste landsby. Byen er godt på vej og mangler kun at omdanne hovedgaden og midtbyen til en grøn oase. Afstemning efter sommerferien.

Nordenskov: Selv når det regner, så skinner solen i Nordenskov. Sådan har mange af byens 669 indbyggere oplevet det, siden en stor del af byens befolkning i 2015 på Nordenskov Kro gav hinanden håndslag på at omdanne byen til en grøn oase.

Nu seks år senere er byen som forvandlet. Ti gader og stræder er omdannet til bølgende villaveje, hvor fortovene er hevet op og erstattet af grønne rabatter, der blander sig med folks haver. Det hele er båret af regnvand. Men det vender vi tilbage til.

Jens Dicksen Jensen ser frem til, at hele Nordenskov bliver en stor grøn oase. For Nordenskov vil være Danmarks grønneste landsby. Foto: Henrik Reintoft

Som dråben, der skal få glasset med lykke og fremtid til at flyde over, mangler kun hovedgaden Sønderskovvej og indfaldsvejene Heagervej og Kærgårdsvej. Selve førstehåndsindtrykket af Nordenskov. Cirka 100 berørte husstande afgør ved en afstemning efter sommerferien byens skæbne, om de vil være med at fjerne hovedgaden og gøre den grøn som resten af byen.

Annonce

- Hvis for mange siger nej, så bliver det ikke til noget. Så får man det, man har – røvtrist og for høj hastighed, siger Jens Dicksen Jensen på 72 år.

Han er dog fuld af optimisme, da kun tre borgere på et borgermøde i september i fjor udtrykte bekymring. De to af dem har kælder under huset.

Vores chance

Jens Dicksen Jensen har været tovholder på det såkaldte LAR-projekt, der i dag hører under Nordenskov Borgerforening. LAR står for lokal afvanding af regnvand. Som så mange andre landsbyer skulle Nordenskov separere sit kloak- og regnvand. Men byen valgte selv at håndtere regnvandet, da de geologiske forhold tillod det.

Ti gader i Nordenskov er som forvandlet. Fortovene er hevet op og erstattet af græsrabatter. Der er lagt trådmåtter i jorden, så bilerne uden problemer kan parkere der.  Foto: Henrik Reintoft

Ja hver husejer fik 24.000 kroner fra Din Forsyning, så man selv kunne håndtere regnvandet på sin grund. Din Forsyning sparede alligevel adskillige millioner til en regnvandsledning, og Varde Kommune sparer over tid penge på drift og vedligehold af især fortove.

- Det er vores chance for at træde nye spor. Det har været en proces nedefra og op. Det er fantastisk, siger Jens Dicksen Jensen.

Annonce

Grøft gennem byen

Sammen med sin datter Sofie Jensen og tømrer Kim Andersen holder han fanen højt for at få den sidste etape gennemført. I første omgang var kommunen afvisende med henvisning til, at regnvandet fra hovedgaden ville være forurenet. Men det var en and. Så nu er opskriften klar.

- Fjern fortovet og asfalten. Hiv hele skidtet op. Så laver vi en grøft gennem hele byen. Det er vild med vilje med blomster og bier og træer, lyder det begejstret fra Jens Dicksen Jensen.

Det er meningen, at regnvandet fra folks forhaver skal ledes ud i grøften, som i perioder vil blive til at rislende bæk. Husstandene skal selv håndterer regnvandet i baghaverne.

Hovedgaden skal omdannes til en to minus en vej. Det er en vej med to brede cykelbaner og kun en kørebane. Men mere end bred nok til, at landbrugskøretøjerne kan komme gennem byen.

Annonce

Styrer det selv

Oplægget er lavet i et tæt samarbejde med Urland i København og Fuldendt i Varde og er i vid udstrækning lige til at kopiere for andre landsbyer i Varde Kommune. I hvert fald det over jorden. Varde Kommune er kun med på sidelinjen. Det er Nordenskov selv, som har taget teten og fået en halv million kroner af byrådet til at lave projektet.

- Vi er i løbende kontakt med kommunen, men styrer det selv. Vi vil så hjertens gerne have de store veje med, siger Jens Dicksen Jensen.

Med til historien hører, at Jens Dicksen Jensen har en baggrund som teknik- og miljødirektør i Billund Kommune. Så fagligheden er mere end på plads.

Økonomi

Det sidste projekt med at omdanne Sønderskovvej, Heagervej og Kærgårdsvej er budgetteret til 7,8 millioner kroner. Deraf betaler Din Forsyning 4,4 millioner kroner. Det er besparelsen ved ikke at anlægge en regnvandsledning. Dog kommer der en regnvandsledning i krydset Sønderskovvej, Heagervej og Kærgårdsvej, der kan lede regnvand væk.

De resterende 3,4 millioner kroner skal betales af Varde Kommune.

Efter sommerferien skal de berørte cirka 100 husstande stemme om, hvorvidt de vil være med. Hvis der bliver et markant flertal, så forventes projektet gennemført i 2023.

Annonce
Varde For abonnenter

Anton er mere end en pyntehund: Han blev afgørende for Brittas genoptræning

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Forening kalder sagen om lille Marco 'grotesk': Forældrene blev i maj lovet mere samvær med døende søn

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sydjylland

Kun få smittestigninger plager Syd- og Sønderjylland - men de fleste steder er smitten fortsat kritisk høj

Esbjerg

Livsfarligt møde med brunstigt æsel: Kvinde fik brækket ryggen og flere brud på lillefinger

EfB

EfB-ejer efter åbent brev om mistillid til træneren: Spillerne kommer aldrig til at bestemme, hvem der skal være træner

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Esbjerg

Esbjergensere fælder dom i EfB-balladen: Grotesk galehus eller en flok forkælede fodboldspillere?

Annonce