Annonce
Varde

Landsbykøbmandens varme hit: Her sælges 24.000 hotdogs om året

Ekspedient Nanna Uglebjerg har den kode i fingrene, som hun skal trykke ind i kasseapparatet, når hun sælger franske hotdogs. De går bogstaveligt talt som varmt brød i købmandsbutikken i Skovlund.

Annonce

Skovlund: På en almindelig dag laver ekspedient Nanna Uglebjerg, 20 år, og hendes kolleger i butikken Min Købmand i Skovlund omkring 70 franske hotdogs.

Det er købmand René Schmidt, 31 år, som år efter år har øget sit salg af den varme spise.

- I 2016 solgte vi over 23.000 franske hotdogs. I år ser det ud til, at vi når op på 24.000, siger René Schmidt, som når en omsætning på over 300.000 kroner i år alene på salget af hotdogs.

- Omsætningen fra hotdogs er da ikke stor ud af samlet omsætning på 19,5 millioner kroner her i butikken, siger René Schmidt.

- Men tidligere var det rigtig godt for bundlinjen. Nu er priserne på pølser og de mange liter fransk dressing, som vi bruger, imidlertid steget, og det betyder, at vi får knap så stort overskud på hotdogs i år. Men tidligere har vi tjent cirka 100.000 kroner på salget, siger René Schmidt.

Borgerne byggede butikken

Det er borgerne i Skovlund, som gennem Skovlund Invest for over ti år siden gav penge til at opføre den bygning, som købmandsbutikken ligger i.René Schmidt er købmand nummer to i bygningen og kom til i januar 2009.

Han lejer sig ind i bygningen, men ejer selv inventar og varelager.

René Schmidt er Skovlunds købmand gennem ni år. Han har fået en god forretning ud at sælge franske hotdogs. Foto: Morten Nielsen
Annonce

Kan være svært af følge med

Ekspedient Nanna Uglebjerg har den kode i fingrene, som hun skal trykke ind i kasseapparatet, når hun sælger franske hotdogs.

- Selv laver jeg cirka 20 hotdogs om dagen. Omkring middag kan det være svært at følge med. Vi kan nemlig kun varme seks brød ad gangen, siger Nanna Uglebjerg.

Desuden tager det cirka 30 minutter at varme en pølse op, til den er salgbar, så det gælder om at holde pladen på grillen fuld inden det store ryk-ind efter klokken 12.00.

- Der er mange lastbilchauffører, der bruger vejen, der går forbi her. For eksempel når der køres for HTH i Ølgod, siger René Schmidt.

Vejen gennem Skovlund kan bruges fra Ølgod og mod sydøst - altså Kolding - og de mange vejfarende nyder købmanden godt af.

- Der er også mange ældre i Skovlund, der snupper et par franske hotdogs til frokost.

- Vi har et mersalg på de franske hotdogs. De fleste skal lige have lidt mere med, siger René Schmidt.

René Schmidt har været købmand i Skovlund siden januar 2009, det vil sige næsten i ni år.

Nanna Uglebjerg får travlt omkring middag. Så skal der fremstilles franske hotdogs i butikken Min Købmand i Skovlund. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Giv borgerne klar besked, Engelbrecht

Sydjylland

Transportminister ser kun én mulig linjeføring for Hærvejsmotorvejen: - Men jeg er klar til at droppe alle seks

Regionalt For abonnenter

70 procent af omsætningen er væk: Selvstændig i særdeles hårdt ramt branche aner lys forude

Annonce