Annonce
Tarm

Landsbyklyngen Friskvind stifter forening: 10 kandidater er klar

Landsbyklyngen Friskvind blev oprettet 1. januar 2018 og indkalder nu til stiftende generalforsamling på Hotel Smedegaard 19. september. Friskvind består af byerne Stauning, Dejbjerg, Højmark, Lem og Velling. Foto: Landsbyklyngen Friskvind
Torsdag 19. september byder landsbyklyngen Friskvind indenfor til stiftende generalforsamling. - Vi har erkendt, at vi er nødt til at oprette en forening for at administrere, at der kommer økonomi indover, når vi søger penge fra fonde eller holder arrangementer, lyder det fra Kjeld Lykke Christiansen, medlem af initiativgruppen bag Friskvind.

VELLING/LEM/HØJMARK/DEJBJERG/STAUNING: 19. september byder landsbyklyngen Friskvind indenfor hos Hotel Smedegaarden i Lem til stiftende generalforsamling.

Friskvind blev oprettet 1. januar 2018, da de Velling, Lem, Højmark, Dejbjerg og Stauning udtrykte ønske om et samarbejde på tværs af byerne.

Siden har Friskvind kørt uden en formaliseret forening bag sig, men det skal ændres nu.

- Vi har besluttet at lave en landsbyklynge-forening med vedtægter og hele baduljen. Der kommer til at sidde to repræsentanter fra hvert sogn, som skal prøve at koordinere samarbejdet på det overordnede plan for områderne, siger Kjeld Lykke Christiansen, medlem af initiativgruppen bag Friskvind.

- Vi har erkendt, at vi er nødt til at oprette en forening for at administrere, at der kommer økonomi indover, når vi søger penge fra fonde eller holder arrangementer, siger Kjeld Lykke Christiansen.

- Men det er betyder også, at vi helt formaliseret kan tage fat i de nye ting, der kan opstå; hvis der skal dannes en ny arbejdsgruppe eller nedlægges en eksisterende arbejdsgruppe, siger han.

Der vil være fri adgang til generalforsamlingen for dem, der måtte have interesse. Og man skal ikke være bekymret for at møde op og blive påduttet posten som kasserer.

- Vi har allerede 10 forslag til medlemmer af klyngerådet, men de er ikke selvskrevet. Der kan også komme andre gode forslag, siger Kjeld Lykke Christiansen.

Skulle man have lyst til at være med i foreningen og engagere sig i lokalområdet, kræver det bare, at man har lyst til frivilligt arbejde og gider bruge tiden på det, "så det ikke bare ender som en døgnflue".

Annonce
Foto: Landsbyklyngen Friskvind

Forening skal organisere kræfterne

Den forestående forening skal ud over at varetage økonomien have overblikket over aktiviteter i Friskvinds seks arbejdsgrupper; En pr- og kommunikationsgruppe, en eventgruppe og en erhvervsgruppe, som skal forsøge at kickstarte et samarbejde på tværs af de erhverv, der er indenfor de fem sogne.

Dertil kommer en ungegruppe, som vil lave initiativer for unge over 15 år, ligesom man vil have en foreningsgruppe, som skal lave fælles arrangementer for foreninger i området.

Ydermere etableres en tilflyttergruppe, som skal hjælpe tilflyttere med at blive aktive i lokalområdet, ligesom der vil blive nedsat en stigruppe, der arbejder på at afklare mulighederne for eksempelvis vandrestier i området.

- Det her er et forum, hvor de fem landsbyer prøver at koordinere og forene fælles interesser og tanker, for sammen er vi stærkere. Vi tager ikke noget fra hinanden, men vi giver til hinanden og åbner muligheder. Jeg har fundet ud af, at der i allerhøjeste grad er brug for et samarbejde herude. Vi skal blive bedre til at udnytte hinandens kræfter, siger han og nævner et eksempel:

- Hvorfor skal vi have fire fodboldbaner med lysmaster, hvis man kan have et forkromet i Lem-området, hvor der allerede er gode stadionfaciliteter? Det er noget med at erkende, at vi ikke alle skal have fem forsamlingshuse eller plejehjem alle steder. I stedet skal vi bruge det, vi har og udbygge det og så bruge pengene fornuftigt andre steder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce