Annonce
Vejen

Landsbyklyngen vil sætte gang i fortsat udvikling

Lørdag den 24. februar er der igen samling i landsbyklyngen. Det seneste arrangement fandt sted mellem jul og nytår i Lindknud. Arkivfoto: Steen Rasmussen

Samarbejdet mellem Bække, Gesten, Gjerndrup, Hovborg og Lindknud er kommet rigtig godt i gang. Næste lørdag er der et nyt arrangement i Hærvejshallen i Bække.

VEJEN KOMMUNE: Topprioriteten for landsbyklyngen i Vejen Kommune, der består af byerne Bække, Gesten, Gjerndrup, Hovborg og Lindknud, er at skabe så attraktive landsbymiljøer, at det kan lykkes at tiltrække flere borgere.

Rundt omkring i Danmark er der etableret ikke færre end 65 landsbyklynger. Projektet, som foregår i et samarbejde mellem Realdania, DGI samt Lokale- og Anlægsfonden, har som formål at skabe et borgerdrevet samarbejde mellem landsbyer og sogne. Projektet skal samtidig undersøge, om det kan give udvikling og bosætning til landsbyene, når de bliver bedre til at arbejde på tværs af sognegrænser.

Arbejdet i landsbyklyngen i Vejen Kommune er kommet rigtig godt i gang. Mellem jul og nytår var der et arrangement i Lindknud, og på lørdag den 24. februar er der samling igen i klyngen. Denne gang foregår det i Hærvejshallen i Bække, hvor alle interesserede - og gerne hele familien - kan være med.

Annonce

Navnekonkurrence

Landsbyklyngen skal have et navn, og der er nu indledt en konkurrence for at finde det bedste navn.Her er der mulighed for at vinde en præmie med delikatesser fra alle fem byer til en værdi af mindst 1.500 kroner

Det fuldstændige program for arrangementet i Hærvejshallen lørdag den 24. februar mellem klokken 9.30 og 12.30 kan se på de forskellige byers hjemmesider.

Styregruppe nedsat

Landsbyklyngen har fået nedsat en styregruppe, som har fået Thomas Matthesen, Hovborg, som formand. I styregruppen sidder to repræsentanter fra hver af de fem byer. Senest er også kommunikationsgruppen så småt kommet i gang.

Ved arrangementet på lørdag bliver der en orientering om, hvad en landsbyklynge er, og hvad det betyder for borgerne i de fem byer.

- Vores mål er, at vi gerne i løbet af det næste år kan igangsætte en udvikling i alle fem landsbyer. Målet er at få øget bosætning, at få flere til turister til hele området, at udnytte hinandens ressourcer i alle byer, for sammen kan vi meget mere, siger Thomas Matthesen.

Ved arrangementet i Hærvejshallen vil der være gratis brunch til alle, og desuden bliver der underholdning med forskellige indslag fra alle fem byer. Formålet er, at byerne skal have et endnu bedre kendskab til hinanden, og der vil også blive vist en video, hvor det er børnene, der har hovedrollerne.

Til børnene bliver der indrettet et særligt børnehjørne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce