Annonce
Kultur

Landsbys idrætshal stod over for afvikling: Nu fylder Hans Jacobs hjertebarn 50

Når Jørgen, Hans Jacob og John træder ind i Næshallen, så kommer alle de gamle minder om håndbold til live igen. Den 20. november fejrer de hallens 50-års jubilæum, hvor alle er velkomne. Foto: Mikkel Hausted Hansen
Det var imod alle odds, at Hans Jacob Petersen fik gang i Næshallen i Kelstrup tilbage i 1971. Men sammen med en gruppe unge ildsjæle formåede han at beholde idrætslivet i byen. 50 år efter er pulsen stadig høj i Næshallen.

Kelstrup: - Jeg bliver helt rørt, siger Hans Jacob Petersen, da han træder ind i Næshallens håndboldhal.

Han har ikke været her i mange år, men minderne huserer stadigt herinde. Hans Jacob var med til at starte Næshallen i 1971, da han var en ung knægt i Kelstrup.

- Dengang var der en vækkelse i alle landkommuner om, at hvis man skulle holde på de unge, og hvis man skulle have noget at stræbe efter, at så skulle man have en hal. Og vi havde nogle gode håndboldspillere her, og hvis det skulle overleve, så var vi nødt til at få bygget en hal, siger Hans Jacob Petersen.

Annonce

Hans Jacob kunne godt se, at det ville blive presset, da egnen ikke havde et stærkt erhvervsliv. En større gruppe unge ildsjæle brugte derfor i stedet sammen med Hans Jacob Petersen 10.000 frivillige timer på at bygge hallen, der ligger i forlængelse af den gamle Kelstrup Skole.

Og med hallen fik idrætten succes med at holde på de unge sportsfolk. Den 20. november markerer man hallens 50-års fødselsdag med en aktivitetsdag, hvor både store og små kan komme og prøve hallen af.

- Det er en stor tilfredsstillelse, at noget af det, som jeg selv har været med til at lægge hjerteblod i, stadig er en givende faktor i ens gamle område. Det er jeg da stolt af. Når vi gamle drenge mødes, så går der ikke lang tid, før vi snakker om gamle dage, siger Hans Jacob Petersen.

I fare for afvikling

Indtil for omkring ti år siden levede håndbolden i bedste velgående. Damerne spillede 2. division og herrerne spillede 3. division. Hallen er altid blevet kaldt "Tønden", da akustikken er ganske speciel på grund af de stålplader, som hallen er opbygget af.

- Mine bedste minder herfra er de store håndboldkampe, vi havde herude, hvor det bare summede af liv med et stort publikum. Folk ville ikke hjem, siger Jørgen Skau, der har siddet i Næshallens bestyrelse siden 90'erne.

Fra venstre: Hans Jacob Petersen, John Neumann og Jørgen Skau. Foto: Mikkel Hausted Hansen

Da John Neumann, den nuværende formand for Næshallens bestyrelse, blev en del af Næshallen i 2010, var håndboldens storhedstid brændt ud, og folk så nye muligheder i andre sportsgrene.

- Ligesom med mange andre idrætshaller, så har vi været udfordret af den der lidt mere egocentriske sportskultur med fitness, hvor holdsport er blevet mindre populært. Så den klubånd, som virkelig har levet hernede, den begyndte at forsvinde. Så vi risikerede at skulle afvikle hallen, fortæller John Neumann.

Annonce

Tempoet skal holdes

Men man ville ikke bare lige sådan opgive Næshallen, så bestyrelsen fik skrabet omkring tre millioner kroner sammen til en moderne tilbygning, så man kunne få fitness, squash og spinning. Senest er Haderslev Bordtennisklub også flyttet ind.

- Næshallen er her, hvor vi er født og opvokset. Det er vores klub. Og når man er født med Næs-trøjen på, så er den svær at få af igen, siger formanden.

Det er den lokale opbakning til hallen, der gør, at John og Jørgen bliver ved med at holde tempoet oppe i Næshallen. Udfordringen bliver dog at få de yngre generationer til at støtte op om idrætten i hallen.

- Der flytter heldigvis hele tiden nye børnefamilier til området, og dem skal vi jo selvfølgelig over tid have fat i. Men det kræver noget benarbejde. Alt herude kræver arbejde, men vi brænder også for det, siger John Neumann.

Annonce
Kultur For abonnenter

Hitler kaldte kendt slesvigsk kunstner "et svin" - alligevel tiggede han nazisterne om at komme ind i varmen: Anmelder giver ny bog om Nolde seks stjerner

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

De ældste elever på lokal skole er sendt hjem: En forælder er ramt af den nye omikron-variant

Kolding For abonnenter

Hunden Vaks vækkede ejer, da værksted med traktorer og udstyr gik op i flammer: - Han får nok et ekstra kødben til jul

Sydjylland

Flere kommuner oplever massive smittestigninger henover weekenden: En stikker af med 150 nye smittede siden fredag

EfB

EfB-podcast: Derfor bør EfB overveje at sælge Mads Larsen i vinterpausen

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Sydjylland For abonnenter

Madelaine frygtede at dø, før hun nåede operationsbordet: Nu frygter hun at lang ventetid rammer andre

Kultur

Det bliver Suspekt: Kløften er klar med fire nye navne

Tønder

Politijagt med 160 kilometer i timen: Blev stoppet med søm-måtte

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Haderslev

Festdag i Marstrup: Købmandsbutikken slog døren op igen

Sønderborg For abonnenter

Snavset og spor efter gamle madrester: Spisested indkasserer anden bøde på et år

Nordtyskland

Sundhedsminister har dyster frygt: Måske holder epidemien aldrig op igen

Annonce