Annonce
Esbjerg

Landsformand Johnny Nim fylder 65 år søndag

Johnny Nim fylder 65 år søndag den 4. marts. Arkivfoto

Esbjerg: Landsformand i Det Faglige Hus, Johnny Nim, Hjerting Strandvej 175, fylder søndag den 4.marts 65 år og bliver dermed folkepensionist, men den aktive mand er langt fra parat til en pensionisttilværelse.

-Jeg har mange ønsker, men de tre største er at få et hjørnekontor på Esbjerg Strand, at vores vikarbureau får stor succes og at Ribe-Esbjerg HH i de kommende år bliver dansk mester, fortæller Johnny Nim.

Samtidig med, at Johnny Nim fylder 65 år kan han og huset fejre 30 års jubilæum, hvilket vil blive markeret i Carlsberg Loungen engang i efteråret. De 65 år markerer Johnny sammen med sin nærmeste familie, men også på den front har han mange "medlemmer". Det Faglige Hus har med en tilgang på 8.000 i januar og februar nu 134.000 medlemmer, mens Johnnys egen familie tæller hustruen Birret, syv børn og 13 børnebørn med en 14. på vej. Med sine børn og børnebørn kan Johnny Nim stille med sit eget fodboldhold plus reserver.

Med hensyn til hjørnekontoret til Johnny, kan vi tilføje, at Det Faglige Hus regner med at rykke til Esbjerg Strand engang i 2021. Johnny Nim startede sin karriere på arbejdsmarkedet som postbud ved det daværende Post- og Telegrafvæsen. Han var da kun 16 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige

Annonce