Annonce
Sport

Landsholdet starter EM forfra: Vi er bedre under pres

Kasper Hjulmand og Danmark har tabt to EM-kampe i træk, men landstræneren føler sig overbevist om, at den kedelige stime stopper mandag. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Danmark er tvunget til sejr over og Rusland, og det udgangspunkt passer Kasper Hjulmand og spillerne fint.

EM-slutrunden begynder forfra.

Det er den mentale indgang, som det danske fodboldlandshold har til mandagens afsluttende gruppekamp mod Rusland i Parken.

De første to gruppekampe endte i nederlag til henholdsvis Finland og Belgien, Christian Eriksen fik hjertestop, og flere marginaler på banen gik imod danskerne.

Annonce

Derfor er Danmark nu tvunget til at slå Rusland for at have chancen for at avancere, og det pres er fordrende for landsholdet. Det siger landstræner Kasper Hjulmand på et pressemøde søndag eftermiddag.

- På en eller anden måde er det, som om EM starter nu. Vi har en knockoutkamp foran os, og hvis vi vinder, har vi muligheden for at gå videre. Det er en mere almindelig situation for os, for vi er vant til at stå i situationer, hvor vi skal vinde, og det har vi det fint med.

- Vi er meget målrettede, fokuserede, tændte og har en stor kampgejst, siger Kasper Hjulmand.

Anfører Simon Kjær kan genkende følelsen af en slags EM-genstart.

- Et eller andet sted har jeg den samme fornemmelse. Jeg snakkede med nogle af de andre spillere tidligere i dag (søndag, red.) om det, og hvor vildt det egentlig kan lyde, at vi kan risikere at skulle hjem om et par dage. Det er overhovedet ikke der, vi føler, at vi er, siger Kjær.

Ifølge målmand Kasper Schmeichel har landsholdet en evne til at ramme topniveauet og hente sejre, når presset for at få et godt resultat er størst.

- Vi har været i pressede situationer før, hvor vi har haft brug for et resultat, og i de tider står holdet altid sammen og leverer. Når tingene spidser til, og det ser sort ud, så viser man sin sande side, siger Schmeichel.

Opgøret mellem Finland og Belgien, der spilles samtidig som Danmarks kamp mod Rusland, har indflydelse på de danske muligheder for at gå videre.

Størrelsen af en eventuel dansk sejr kan nemlig sikre, at Danmark går videre som toer i stedet for at skulle blive en del af EM's treerregnskab. Derfor har Hjulmand og hans stab også et øje på kampen i Sankt Petersborg.

- Vi holder øje med den anden kamp, og vi ser, hvad der sker. Vi spiller første halvleg i vores egen kamp, og så må vi se, hvordan det ser ud.

- I anden halvleg kan der være situationer, hvor jeg reagerer ud fra, hvad der står i den anden kamp, om der er ting, som skal forceres eller ej. Det forbereder vi også vores trup på inden kampen, siger Kasper Hjulmand.

Et dansk pointtab er definitivt lig med dansk EM-exit.

Begge kampe i Danmarks gruppe begynder klokken 21.

/ritzau/

Annonce
Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE-analyse: Det lærte vi af sejren over Brøndby

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Asbjørn lå død i 104 minutter på et skib i Nordsøen: Nu modtager hans kolleger international hæder for deres heltemod

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Vejen For abonnenter

Skolebestyrelsesformand tager orlov: - Debatten er løbet lidt af sporet, og der er måske kommet for mange følelser ind over

Haderslev

Fandt inspiration til sit drømmejob på YouTube: 19-årige Julie åbner Sesse's Hundesalon

Esbjerg

Vanvittig kørsel: 83 snuppet i fartkontrol - højeste hastighed målt til 144 km/t på landevej

Aabenraa For abonnenter

Efter tre års ventetid: Nu er der håb for de tissetrængende

Esbjerg Energy

Forrygende første periode lagde grunden til sikker sejr over Herlev: Esbjerg Energy i opvisningsstil

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

Miljøstyrelsens rådgiver sår ny tvivl om Marina City: Kommunen har ikke gjort det godt nok

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Kolding

Efter kritik af miljøberegninger: EL kræver fuldt stop for Marina City

Varde For abonnenter

Line Berner: Derfor var jeg alligevel nødt til at trække mig som Venstre-kandidat

Esbjerg

70-årig gik fra sin bopæl og blev efterlyst: Fundet i god behold

Annonce