Annonce
Sport

Landsholdskomité har ingen sportslig indflydelse

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er ikke op til Preben Elkjær, Per Frimann og Lars Jacobsen at evaluere fodboldlandsholdenes præstationer.

Onsdag kunne Dansk Boldspil-Union (DBU) præsentere "Landsholdskomitéen", der skal styrke udviklingen af unionens landshold.

Men komitéen, der blandt andet består af de tidligere landsholdsspillere Preben Elkjær (formand), Per Frimann og Lars Jacobsen, skal ikke løfte pegefingeren, hvis Åge Hareide, Lars Søndergaard og DBU's andre landstrænere underpræsterer.

De sportslige evalueringer er fortsat op til fodbolddirektør Peter Møller og DBU's eliteafdeling, understreger fodbolddirektøren.

- Komitéen skal ikke lave noget under landsholdssamlingerne. Der skal vi spille fodbold, og det klarer vi selv.

- De har ikke sportslige beføjelser. Det er ikke tiltænkt, at de skal sidde med ved møderne med landstrænerne. Der sparrer jeg med folk fra eliteafdelingen, fordi vi er tættere på holdene i det daglige end dem, der sidder i komitéen, siger Peter Møller.

Komitéen skal i stedet bidrage som sparringspartner til administrationen, diskutere idéer, komme med deres egne og være med til at sætte fokus på landsholdene, siger fodbolddirektøren.

- På møder, hvor jeg selv kommer til at deltage, skal vi diskutere de tiltag og forbedringer, der eventuelt kan være på de forskellige landshold på kvinde- og herresiden. De ønsker, DBU's bestyrelse gerne vil have igennem, kan vi diskutere i et landsholdsudvalg.

- Det kan være på det strategiske plan eller helt nede i det banale til, hvordan vores setup skal være omkring de forskellige landshold - for eksempel i forhold til analyseafdelingen, siger Peter Møller.

Åge Hareide regner ikke med, at komitéen har nogen betydning for hans virke.

Spørgsmål: Hvordan skal du bruge den her landsholdskomité i dit arbejde?

- Det må du spørge Peter Møller om. Jeg skal træne landsholdet, jeg skal ikke træne en komité.

- Komitéen skal være en støtte for alle landshold, og det er positivt. Vi skal arbejde for, at landsholdene har de bedst mulige betingelser, men jeg tror ikke, at komitéen har nogen sportslig værdi for mig, siger Åge Hareide.

Foruden de tre nævnte ekslandsholdsspillere på herresiden består komitéen også af den tidligere kvindelandsholdsspiller Marianne Løth Pedersen samt Lykke Friis, Benny Olsen, Jesper Møller, Niels Kruse og Lisbeth Kolding.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce