Annonce
Sport

Landsholdsspillere: Fodbold er klar til homoseksuelle mænd

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mathias "Zanka" Jørgensen er sikker på, at homoseksuelle mandlige fodboldspillere vil blive bredt accepterede.

Som Danmarks første mandlige elitesportsudøver sprang ishockeymålmanden Jon Lee-Olsen ud som homoseksuel i sidste uge.

Det vil kræve stort mod, hvis en mandlig dansk fodboldspiller skulle gøre det samme, men reaktionerne ville være positive.

Sådan lyder det fra landsholdsspillerne Mathias "Zanka" Jørgensen og Thomas Delaney. Førstnævnte har tidligere været ambassadør i en kampagne mod homofobi og racisme i fodbold.

- Jeg tror ikke, at det vil være så vildt, som mange går og tror. Men jeg tror, at det vil kræve ekstremt meget af den givne person, og det er derfor, der ligger et ekstremt pres, siger Mathias "Zanka" Jørgensen.

- Ligesom alt andet åndssvag machokultur vil fodbolden kun blive bedre af, at der kommer mere mangfoldighed, tilføjer han.

Thomas Delaney hæfter sig ved, at tonen om homofobi har ændret sig. Det blev blandt andet illustreret i foråret, hvor emnet var til stor debat i Danmark efter homofobiske sange i forbindelse med superligakampe.

- Jeg har oplevet en ændring i tonen gennem de sidste ti år, hvordan man taler til hinanden. Jeg tror, det er en generel ting i befolkningen, at vi ikke bruger bøsse eller gay som skældsord. Det er et no go, siger Delaney.

Han mener også, at fodbolden kan rumme homoseksuelle mænd. Men han forventer ikke, at alle tilskuere til fodboldkampe nødvendigvis er lige tolerante.

- Jeg tror, at der internt i fodboldverdenen er stor tolerance. Jeg kan se større udfordringer i forskellige fanbaser.

- Der er jargonen måske ikke særligt inviterende til at være ærlig omkring sin seksuelle præference, siger Delaney, som understreger, at han ikke bygger sin formodning på et konkret eksempel.

Da Jon Lee-Olsen i sidste uge sprang ud som homoseksuel, modtog han offentlig opbakning fra blandt andet ishockeymiljøet og Danmarks Idrætsforbund.

Mathias Jørgensen anerkender ishockeyspillerens mod til at stå frem. Han påpeger dog også, at det ikke nødvendigvis gavner debatten, at man gør noget, der burde være helt naturligt, til en stor ting ved at give det meget omtale.

- Jeg ser det som en sejr for den pågældende person. Det vigtigste er, at det er godt for personen selv. Den her spiller skal ikke føle sig som en homoseksuel fodboldspiller, ishockeyspiller eller tennisspiller, for personen er sportsmand.

- I det her tilfælde er det en ishockeyspiller, og hans privatliv bør ikke ændre noget som helst syn på ham.

- Jeg kan kun udtale mig på mine egne vegne, og jeg bifalder det faktum, at han turde og havde lyst til at være den første, der gjorde det. Jeg ser det ikke som en så stor ting, for jeg har svært ved at se, hvorfor man skal blande seksualitet ind i sport, siger Jørgensen.

I foråret fortalte Spillerforeningens direktør, Mads Øland, at foreningen ikke havde hørt fra homoseksuelle medlemmer i 15 år.

Internationalt er der kun få meget eksempler på aktive mandlige fodboldspillere, der er sprunget ud som homoseksuelle. Typisk spillere, der spiller på et niveau uden for det store rampelys.

I 2014 blev den tidligere tyske landsholdsprofil Thomas Hitzlsperger den første mandlige fodboldspiller i mange år til at fortælle, at han er homoseksuel. På det tidspunkt havde han indstillet sin aktive karriere. Han er i dag sportsdirektør i Stuttgart.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce