Annonce
Esbjerg

Landsret frifandt tyrkisk mand for knivstikkeri

Vestre Landsret i Viborg frifandt en tyrkisk mand fra asylcentret i Hviding, efter at manden havde siddet varetægtsfængslet siden januar i år. Arkivfoto
En tyrkisk mand, som bor på asylcentret i Hviding, fik i byretten en dom på fem måneder og udvisning af Danmark. Men landsretten fandt det ikke bevist, at den tyrkiske mand stod bag overfald på tre pakistanske mænd.

HVIDING: En tyrkisk mand, som har siddet varetægtsfængslet siden den 22. januar i år, er nu blevet genforenet med sin kone og to børn på asylcentret i Hviding.

Her har familien boet siden november sidste år, hvor familien søgte asyl i Danmark.

Tirsdag i denne uge var den tyrkiske mand for retten ved Landsretten i Viborg. Manden havde appelleret en dom på fem måneders fængsel samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år, som han tidligere i år fik ved byretten i Esbjerg.

Sagen tog sit udgangspunkt i en konflikt, som angiveligt skulle have fundet sted den 20. januar i år mellem den tyrkiske mand og tre pakistanske mænd, som også boede på asylcentret i Hviding. Årsagen var børnegråd fra den tiltalte mands værelse, hvor han boede med hustruen og de to børn. Da den tyrkiske mand kom tilbage fra rengøring af en gryde, skulle han have slået ud med gryden mod de tre mænd. Siden gik han ind på værelset, og her lød forklaringen i byretten på, at tyrkeren skulle have fundet en stor køkkenkniv, som han tog med ud på gangen og gjorde udfald mod de tre mænd. To fik snitsår på hænder og fingre, lød det da sagen blev behandlet i byretten.

Annonce

Berettiget tvivl

Advokat Jens Graven Nielsen, som var forsvarer for den tyrkiske mand ved tirsdagens landsretssag oplyser, at baggrunden for, at hans klient blev frifundet af landsretten var, at der er berettiget tvivl om, at den tyrkiske mand var skyld i bataljen på asylcentret i Hviding.

Han fortæller, at der i byretssagen var et kvindeligt vidne, som oplyste at den tyrkiske mand ikke var i nærheden af de tre pakistanske mænd – og derfor var uskyldig, og der var også på andre punkter tvivl om skyldsspørgsmålet.

Hverken det kvindelige vidne eller de tre forurettede pakistanske mænd blev afhørt i landsretten. De tre pakistanske mænd er heller ikke længere i landet. Ifølge Jens Graven Nielsen er de alle tre udrejst af landet.

Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce