Annonce
Indland

Landsret sætter punktum i historisk sag om Ebh Bank

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Staten kræver godt en halv milliard kroner af sagsøgte chefer og revision i krakket nordjysk bank.

Vestre Landsret afsiger dom 12. december i en retssag om store tab i Ebh Bank.

Oplysningen er givet tirsdag på det sidste retsmøde i sagen, som sætter rekord i retssystemet på grund af dens enorme omfang.

Siden september 2017 har godt en snes advokater 149 gange trukket i kapperne og indtaget deres pladser i et retslokale i landsretten i Viborg. Så mange retsmøder har processen lagt beslag på.

Dommerne skal altså bruge et halvt års tid på afgøre, om tidligere direktører, bestyrelsesmedlemmer, revisorer og et revisionsselskab skal betale i alt 553 millioner kroner.

Kravet er rejst af det statslige selskab Finansiel Stabilitet, som rydder op efter forlis i finansbranchen.

Ebh Bank gik ned i 2008. Nogle af tabene på engagementer med forretningsmænd som for eksempel Steen Gude, René Møller og Klaus Schultze skyldes decideret uforsvarlig optræden, hævdes det.

For mange af bankens udlån var der ikke et forsvarligt bevillingsgrundlag, og uvedkommende hensyn spillede flere gange en rolle, påstår statens selskab i et processkrift.

Tabene er opstået dels på kreditter og dels på pantebreve. Kravet er dog skåret ned i løbet af processen. Oprindeligt lød det på 718 millioner kroner.

Blandt de sagsøgte er revisionsselskabet BDO og 15 enkeltpersoner. Blandt dem er Finn Strier Poulsen, den tidligere direktør. Han og de øvrige kræver frifindelse.

- Jeg undrer mig den dag i dag over konkursen, for jeg mener, at Ebh Bank var en meget veldrevet og sund bank, sagde han ifølge det regionale medie Nordjyske i et retsmøde sidste år.

Tværtimod skyldes tabene den internationale finanskrise og krisen på den danske arbejdsmarked, mener hans advokat, Arvid Andersen. Desuden kan Finn Strier Poulsen ikke gøres ansvarlig for tab i de tilfælde, hvor bankens interne forretningsgange ikke blev overholdt, hedder det i et skriftligt indlæg.

I øvrigt mener han og andre sagsøgte, at erstatningskravet er forældet.

Efter en stribe bankkrak har Finansiel Stabilitet sagsøgt chefer og i nogle tilfælde revisorer. I intet tilfælde har dommere nikket til en påstand om en generelt uforsvarlig bankdrift.

Indtil nu er det blevet til flere nederlag, mens staten har fået delvist medhold i sagerne om Eik Bank og Capinordic Bank. Højesteret har i én af sagerne slået fast, at det er tilladt for chefer i banker at skønne forkert. Men omvendt må det også kræves, at beslutninger om, at bevilge lån er sket på et forsvarligt grundlag.

Onsdag afsiges en ny dom. Det er Østre Landsret, der vurderer tab i Amagerbanken. Her er kravet 375 millioner kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce