Annonce
Indland

Landsret skærper ubetingede straffe i Atea-sag

Fem mænd ville frifindes i sag om bestikkelse af offentligt ansatte, men tre af dem har fået hårdere straffe.

Østre Landsret har fredag valgt at skærpe straffene mod tre mænd i ankesag om it-giganten Ateas bestikkelse af offentligt ansatte. To andre mænd har fået mildere straffe end i byretten.

Sagen drejer sig om luksuriøse rejser og middage, som selskabet i Atea har ydet til offentligt ansatte i Region Sjælland. Pengene kom fra en særlig konto, som blev brugt til at smøre kunder med.

Den slags går ikke, når kunden er fra det offentlige. Så er der nemlig tale om bestikkelse. Fire af mændene er dømt for bestikkelse, mens alle fem er skyldige i mandatsvig eller medvirken hertil.

- Jeg skal sige, at det er en enig landsret, der er nået frem til denne her dom. Det er en meget omfattende sag, lød det fra retsformand Finn Morten Andersen i forbindelse med domsafsigelsen.

En tidligere it-driftschef i Region Sjælland, René Clausen, og en tidligere salgschef i Atea, Per Juul Andersen, har fået ubetingede domme på henholdsvis to års fængsel og fængsel i et år og tre måneder.

I byretten lød straffen mod dem på henholdsvis halvandet og ét års fængsel.

De tre øvrige mænd, tidligere Atea-koncernchef Claus Hougesen, tidligere Atea-koncerndirektør Peter Trans og en tidligere it-udviklingschef i Region Sjælland, Michael Mølkær Jensen, får betingede domme.

Hougesen er idømt seks måneders fængsel, som ikke skal afsones, hvis han udfører 120 timers samfundstjeneste. I byretten fik han ti måneders fængsel, hvoraf tre skulle afsones.

Peter Trans slipper med tre måneders betinget fængsel. I byretten lød hans straf på otte måneders betinget fængsel.

Mølkær Jensen får dog en strengere straf end i byretten. Hans straf blev forhøjet fra 40 dages fængsel til fire måneder. En straf, som dog ikke skal afsones, hvis altså han udfører 100 timers samfundstjeneste.

Kun to af de dømte var mødt op i retten for at høre dommen, som i princippet ikke kan ankes.

Dog kan Procesbevillingsnævnet give en særlig tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

Advokat Andro Vrlic, der repræsenterer René Clausen, fortæller, at han nu vil drøfte med sin klient, hvorvidt man vil forsøge at få sagen prøvet ved Højesteret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce