Annonce
Indland

Landsret stadfæster to mænds dom for at røve Yahya Hassan

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
I maj 2018 blev Yahya Hassan holdt fanget og frarøvet 60.000 kroner. To mænd er fredag blevet idømt fængsel.

Vestre Landsret har stadfæstet straffen til to mænd for sidste år at holde digteren Yahya Hassan fanget og frarøve ham 60.000 kroner.

Det oplyser landsretten fredag.

Ved Retten i Viborg i november 2018 fik den ene mand på 38 år ti måneders fængsel, mens 30-årige Yustininian Byombalirwa blev idømt fængsel i to år.

Det var tidligt om morgenen den 26. maj 2018, at digteren anmeldte de to mænd til politiet. De havde kort forinden holdt ham fanget i den 38-åriges lejlighed i Silkeborgs midtby, hvor de truede med en saks og en kniv.

Det skrev Midtjyllands Avis dengang.

De to mænd truede digteren til at udlevere 60.000 kroner, som han havde medbragt i et pudebetræk.

Det lykkedes Yahya Hassan at slippe væk fra lejligheden ved at springe ud fra en altan på 2. sal og ned på et bord. Herefter alarmerede han politiet.

Den nu 38-årige mand forklarede i byretten, at Yahya Hassan var på besøg i hans lejlighed, fordi de var venner. Byombalirwa forklarede, at den aften var første gang, at han mødte digteren.

Den yngste fik i byretten en hårdere straf, da han også blev dømt for andre forhold - blandt andet for trusler mod en ekskæreste samt for røveri mod en anden mand.

Yahya Hassan, der blev kendt for sin anmelderroste digtsamling "YahyaHassan" i 2013, blev i december 2017 løsladt efter at have afsonet en dom på et år og ni måneders fængsel. Straffen fik han for at have skudt en 17-årig mand i foden i det vestlige Aarhus.

I oktober 2018 blev han ved Retten i Aarhus idømt psykiatrisk behandling, efter at han erkendte 42 lovovertrædelser.

De lød på alt fra vold og trusler til hærværk og brud på tilhold mod at opsøge en ekskæreste.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce