Annonce
Indland

Landsretten stadfæster dom for hammeroverfald på hustru

74-årig mand idømmes seks års ubetinget fængsel for at have overfaldet sin daværende kone med en hammer.

En nu 74-årig mand forsøgte natten til 19. februar sidste år at dræbe sin daværende hustru ved at slå hende gentagne gange i hovedet med en hammer i et sommerhus på Fanø.

Det fandt en dommer og nævninger bevist, da sagen blev afprøvet ved byretten i Esbjerg tilbage i februar i år, hvorfor han blev idømt seks års ubetinget fængsel.

Et enigt nævningeting i Vestre Landsret stadfæstede torsdag dommen og fandt derfor den tiltalte, Jens Kristian Christensen, skyldig i forsøg på manddrab, fremgår det af en pressemeddelelse.

Annonce

Overfaldet fandt sted, efter at kvinden havde fortalt ham, at hun ville skilles, kom det tidligere i år frem under den indledende retssag mod manden.

Han var den 18. februar i 2020 taget fra parrets bolig på Frederiksberg for at drage mod Fanø. Fra øens største by, Nordby, fortsatte han sin færden til fods.

Efter en tur på omkring 12 kilometer nåede han frem til et sommerhus i Sønderho, i hvilket han fandt sin nu daværende hustru i soveværelset.

I sommerhuset skulle han ifølge afgørelsen have banket kvinden i hovedet gentagne gange med en hammer. Hun overlevede hændelsen.

I byretten erkendte han at have begået overfaldet, men han nægtede sig skyldig i drabsforsøg. Han påstod, at han ikke havde haft til hensigt at dræbe sin kone.

Retten fandt det dog bevist, at han to gange under selve drabsforsøget havde udtalt, at han var kommet for at slå hende ihjel. På den baggrund blev han idømt seks års ubetinget fængsel.

Han valgte da at anke sagen med et ønske om frifindelse, men torsdag kom Vestre Landsret altså frem til samme konklusion som byretten.

Manden skal også betale 20.000 kroner i tortgodtgørelse til kvinden.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Amerikanske ejere i gang med rettelak: Stort Esbjerg-firma får slettet sit historiske efternavn

Billund For abonnenter

Patrick er én af dem, der ikke passer ind i en kasse: Han flyder mellem det feminine og maskuline - og stiller nu op til kommunalvalget for Venstre

Kultur For abonnenter

Han ejer både nazi-julekugler og effekter fra KZ-lejre: Franks nyeste køb er et tysk fotoalbum fra besættelsen af Kolding

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-målscorer: Vi kan bruge præstationen til en hel masse

Kultur

Anne var ved at give op: Hun drømmer om at byen bliver lige så levende, som da hun var barn

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Danmark For abonnenter

Kommunalvalg på vej: De nære ting, der fylder vores hverdag, bestemmer, hvor vi sætter krydset

Erhverv For abonnenter

Grundfos-topchef er træt af at blive kaldt 'arvingen': - Jeg slider og slæber

Rejser For abonnenter

Rejsekunde ville ikke betale et restbeløb for 'corona-dødsdømt' krydstogt: Det endte med at blive en dyr beslutning

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Højdramatisk superligaaften i Haderslev: Det holdt hårdt for SønderjyskE, men det holdt

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

JV's videoanalyse: Derfor formåede SønderjyskE at hive et enkelt point i land mod FC København

Billund

Efter et kræftforløb lytter behandler mere til sin egen krop: - Vi behandlere giver vores klienter en masse gode råd, men vi glemmer at passe på os selv.

Annonce