Annonce
Varde

Landstævnestemning: Folkedanserne fik liv på Torvet i Varde

Der var liv i Torvet på denne tirsdag. Foto: Jóhann Thór Haahr Hansen
Landsstævnet i Folkedans afholdes i år i Varde Kommune, og tirsdag eftermiddag var der stor opvisning på torvet i Varde og Ølgod

Varde/Ølgod: 701 glade folkedansere fra alle afkroge af landet er i disse dage samlet i Varde under landsstævnet i folkedans. Mange er indkvarteret på Jacobiskolen, som i de fire dage landsstævnet strækker sig over er omdannet til en midlertidig campingplads. Stævnet blev åbnet mandag eftermiddag på scenen i Arnbjerg, og tirsdag eftermiddag var der opvisninger samtidig på torvene i Varde og Ølgod.

Som noget nyt har Folkedans Danmark i år slået Danmarksmesterskaberne i folkedans sammen med landsstævnet, i håb om at trække flere tilskuere og deltagere til begge arrangementer. Dog er der i år kun fem tilmeldte par til DM, mens langt størstedelen er kommet til Varde for at optræde med deres lokale eller regionale hold, og nyde hinandens selskab i fire dage. Over de fire dage afholdes flere arrangementer kommunen, blandt andre Polkaplask ved Blåvandshuk Fyr torsdag, hvor unge folkedansere danser fra stranden og ud i vandet.

Annonce

Aktiviteter under DM i Folkedans


  • Onsdag
    12.30 – 18.00 DM i folkedans og regionsopvisninger i Varde Fritidscenter. Billetter koster 50 kroner og kan købes i døren.
    22.45 – 23.45 Midnatskoncert i Festsalen på Varde Gymnasium. Billetter kan købes til 50 kroner ved henvendelse til clausens@bbsyd.dk
  • Torsdag
    13.00 – 13.45 Kirkekoncert i Ølgod Kirke
    13.30 – 14.30 Åben dansescene i Blåvand
    14.00 – 14.30 Danseshow på Torvet i Ølgod
    15.00 – 16.00 Polkaplask ved Blåvand Strand, ud for iskiosken i nærheden af Blåvandshuk Fyr
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce