Annonce
Sport

Landstræner er skuffet over fjerdeplads i par-VM

Sportxpress/Ritzau Scanpix
Landstræner Hans Nielsen drømte om danske medaljer, men måtte acceptere en fjerdeplads i par-VM i speedway.

De danske speedwaykørere måtte tage hjem fra par-VM uden medaljer for andet år i træk, og det skuffer landstræner Hans Nielsen.

- Det var lige ved og næsten, men det var ikke helt godt nok.

- En fjerdeplads er selvfølgelig nogenlunde acceptabelt, men vi satsede på en top-3, og det er vi skuffede over, ikke kom, men der har været lidt for meget one-man-show over det, siger Hans Nielsen.

Par-VM afløste i 2018 hold-VM, og finalen blev kørt over to dage lørdag og søndag med deltagelse af Danmark, Tyskland, Australien, Polen, Sverige, Storbritannien og værtsnationen Rusland.

Danmark lå efter lørdagens kørsel på en fjerdeplads med to point op til den tredjeplads, der ville sikre en semifinaleplads. Rusland toppede med fire point mere lørdag, inden 21 heat skulle fordele finaleplads og to semifinalepladser søndag.

Danmark lagde godt ud søndag med fire og fem point mod henholdsvis Tyskland og Storbritannien, men det blev dyrt, da Leon Madsen blev diskvalificeret i Danmarks fjerde start mod Polen, og U21-køreren Frederik Jakobsen hentede et enkelt point.

Det betød, at Danmark skulle hente to point ind på Australien, men i det interne opgør måtte danskerne nøjes med to point til Leon Madsen og nul point til Niels-Kristian Iversen, som lørdag lagde ud med en dyr diskvalifikation i Danmarks første heat.

Senere styrtede Iversen, og faktum blev, at Iversen blot hentede fire point på to dage, mens unge Frederik Jakobsen blev noteret for ni point, og Leon Madsen skrabede 24 point sammen.

- Leon har trukket læsset, og Iversen har ikke været på normal standard. Frederik Jakobsen gjorde det godt i stedet, og vi valgte at prøve Frederik igen, men vi vidste, at der skulle satses i de to sidste heat.

- Da satsede vi på Iversen med erfaringen, men det lykkedes ikke, og det er vi ærgerlige over, siger Hans Nielsen.

Par-VM vendte tilbage i fjor, efter at konceptet, som lyder navnet "Speedway of Nations", blev droppet i 1998 og afløst af hold-VM.

Fra 1985 til 1991 vandt en dansk duo par-VM, og de syv sejre i træk er rekord.

Danmark vandt første gang par-VM i 1979, og seneste medalje var sølvet i hold-VM i 2015.

Rusland genvandt guldet på hjemmebanen med finalesejr over Polen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce