Annonce
Erhverv

Landvindmøller må være større men antallet skal ned

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Regeringen har fået en aftale i hus på landvindmøller, der fjerner højdebegrænsningen på de 150 meter.

Kommunerne skal i fremtiden kunne give tilladelse til vindmøller på land, der er højere end de 150 meter, der er tilladt i dag. Det fremgår af en tilføjelse til energiaftalen fra 29. juni sidste år.

I den var der en højdebegrænsning sat på 150 meter - men nu kan kommunerne i fremtiden planlægge for vindmøller, der er højere end 150 meter, oplyser erhvervsminister Simon Kollerup (S).

- Regeringen har hævet ambitionerne for klimaet til et hidtil uset niveau og påtaget sig det internationale lederskab for den grønne omstilling.

- Det betyder også, at vi må sikre de mest optimale rammer for at udbygge med vedvarende vindenergi. På sigt bliver der færre, men større og mere effektive vindmøller, siger han om aftalen.

Allerede da energiaftalen blev vedtaget sidste år, var det på bordet, at højdebegrænsningen skulle fjernes. Vindmølleselskabet Vestas sælger allerede møller med en højde på både 180 og 241 meter.

Det er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative, Alternativet og Liberal Alliance, der åbner for tilladelser til de højere vindmøller.

- Selv om vi nu åbner mulighed for større vindmøller på land, er det vigtigt for mig at understrege, at kommunerne fortsat skal tage hensyn til både naboer, landskab og natur.

- Ligesom de lokale beboere altid skal høres, inden konkrete planer bliver vedtaget. Vi ændrer heller ikke på hverken afstandskravet til naboer, støjkravene eller naturbeskyttelseslovens regler, siger Simon Kollerup.

Allerede sidste år blev det aftalt, at der skal være færre landvindmøller til fordel for vindproduktion på havet. Konkret skal antallet af landvindmøller reduceres fra de nuværende 4300 til 1850 i 2030.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce